I et af rummene hænger tykt spindelvæv, gråbrunt af støv og snavs fra utallige år. Det her er ikke købt i en spøg og skæmt-forretning eller sat op til lejligheden, og det er tydeligt, at der næsten er tale om, at de har overtaget en kulisse, mere end de har skabt en.
Sigurd von Bülow griner lidt, da jeg kigger nogle af de papirer, der ligger på et kontor, igennem: en rudekuvert fra elevatorfirmaet OTIS, der gør opmærksom på de forbedringer, der skal udføres inden for de kommende år. Papiret er krøllet og begyndende gulligt.
»Ja, det hele er, som det blev efterladt. Det er også med til at skabe fortællingen«, siger han.
At rekvisitter som pjecer og regninger er klassisk uhygge og halloween-stemning kan man næppe sige. Og så alligevel. For den måde, det ligger glemt og efterladt på, giver en anden kant til stedet. Det er mere ægte. Mere tæt på.
