I den sorte læderstol sidder en ung kvinde med kraftig makeup og langt lyst hår. Hendes navn er Frida, og hun er rejst hertil fra Færøerne for at få sin første tatovering, som hun har brugt flere år på at tage sig sammen til at få. Men nu er hun klar, og hun ved lige præcis, hvad der skal foreviges på hendes krop: navnet på hendes kæreste, Randi.
På mange måder skiller hun sig ud fra de tidligere kunder i butikken, for da hun satte sig i den sorte læderstol og lagde sig under nålen, skrev hun sig ind i en historierække af kunder som benhårde sømænd, letlevende damer, nervøse letmatroser og en enkelt konge, kong Frederik IX.
Vi befinder os i et lille kælderlokale i Nyhavn 17, der siden 1884 har huset en tatovørbutik. Dengang var Nyhavn en fragthavn, hvor skibe fra hele Europa lagde til, og hvor sømændene overnattede billigt. Og så var havnen berømt – og berygtet – for de mange prostituerede. I løbet af 1900-tallet forsvandt sømændene, og Nyhavn blev i stedet en del af ’det københavnske forlystelsesliv’.
Men selv om sømændene og de prostituerede er væk, er der stadig en tatovørbutik i Nyhavn 17. Tatovørstedet er i løbet af det seneste århundrede blevet verdenskendt, især for sine sømandstatoveringer. Konceptet har ikke ændret sig siden slutningen af 1800-tallet – det har kunderne, moden og stemningen til gengæld.
