Egentlig synes jeg, vi er der. At vi er nået til vejs ende i interviewet. Vi har været inde på alt, for så vidt som man kan komme det.
Og så er det, som om virkelighedens lysmand, her en sen vintereftermiddag, vælger at sætte en spot på Thomas Bendixen, der får hans største hyldestsang til teatret, som er en hymne til skuespillerens kunst, til at træde helt frem i spotlyset.
Bendixen er besat af skuespillere. Hvor så mange andre instruktører tænker i koncept og flow og indimellem synes, at det er fint, hvis skuespilleren står lidt ovre i hjørnet og spiller beige, så er det altafgørende for Thomas Bendixen at frisætte skuespilleren.
Bendixen, der er fast instruktør på Det Kongelige Teater og har stået bag nogle af nationalscenens helt store forestillinger i fire sæsoner, var selv uddannet skuespiller, det vil sige efter han havde hængt sine danseko op, og inden han senere fik et godt tag i sin instruktørnotesbog og skiftede kurs igen.
