Når Roskilde Festival i slutningen af juni er tilbage, er et af hovednavnene Lil Nas X.
Den amerikanske rapper – der forleden rullede sig i similisten og stjal opmærksomheden ved Met Gala i New York – har etableret sig som ikke bare en musikalsk sværvægter, men også et popkulturelt ikon, siden han i 2019 for første gang møvede sig ind på hitlisterne med country-hiphop-hittet ’Old Town Road’.
Kort efter sprang Lil Nas X ud som bøsse, og siden har han gjort sit for at gøre op med den homofobi, som ellers ofte er synonym med hiphopkulturen. LGBTQ+-miljøet elsker ham for at tungekysse en anden mand til et tv-transmitteret awardshow og igen og igen insistere på sin ret til at være lige præcis den, han er. Det kristenkonservative USA – not so much ...
I fortællingen om Lil Nas X er musikvideoerne et kontroversielt kapitel for sig med deres virvar af smukke mænd i hobetal, lockerroom-sex og sågar en lapdance på Satans skød. Men hvad betyder det hele?
