I begyndelsen af september sider ni mænd i 20’erne til middag i et soveværelse i Vanløse. Kvadratmeterne er kløgtigt udnyttet med to borde sat sammen i en T-form. Nogle stolerygge læner sig op ad sengen, mens andre har øjnene vendt mod vinduet ud til en trafikeret vej. Der er vinpropper som dekoration på kommoden, en pose med tøj på gulvet og et håndklæde slænget over radiatoren. Selv om det er 28-årige Andreas Brudsøs fejring, sidder de på hans roomies værelse. Det er størst, og der er ingen stue i lejligheden.
Der står naturvin på bordet og fade med grøntsagstærte, stegte portobellosvampe og en græskar-feta-salat. Der bliver gjort stort indhug med Ikea-tagtøjet, og Andreas Brudsø må hente en tærte til ude i køkkenet.
Anledningen til, at hele vennegruppen fra barndomsbyen, Lov, en by med knap 600 indbyggere syd for Næstved, er samlet på værelset, er, at Andreas Brudsø har afleveret sit speciale i historie. Han er færdig på universitetet. Det er dog ikke noget, han kan mærke i dag.
»Jeg har ikke en følelse af lettelse. Jeg er bare bange for at have gjort noget forkert med afleveringen af min opgave. Jeg er altid ret selvkritisk, så jeg har svært ved at være helt glad«.
