Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

FC København var som dag og nat mod OB, men vandt 2-1 og tog sin fjerde ligasejr på stribe.

FCK slider sig til sejr og slår hul til OB

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

FC København forlængede onsdag aften den perfekte start under cheftræner Bo Svensson.

Det holdt hårdt, men for fjerde gang i lige så mange kampe fik FCK fuld gevinst, da klubben på eget græs vandt 2-1 over OB i Superligaens nedrykningsspil.

Sejren blev grundlagt inden pausen, hvor Mads Emil Madsen og Jordan Larsson sørgede for en komfortabel FCK-føring.

Stemningen på tribunerne blev alligevel nervøs i anden halvleg. FCK var ingenlunde lige så velspillende som tidligere og lukkede OB ind i kampen.

Fynboerne sad på spillet, men fik ikke omsat deres dominans til point.

Med sejren slår FCK et hul til OB i toppen af nedrykningsspillet. Med fire runder tilbage har fynboerne fire point op til FCK på syvendepladsen.

FCK lagde et stort pres på gæsterne i begyndelsen, og efter ti minutter leverede Viljar Myhra en fremragende redning i OB-målet.

Der var også tale om en stor afbrænder fra den 17-årige Viktor Dadason, der ikke formåede at straffe OB, selv om han stod helt fri i feltet.

Et sprudlende FCK-mandskab formåede at stresse fynboerne konstant, og få minutter senere gik den ikke længere for fynboerne.

Mads Emil Madsen fandt en masse plads og sendte fra kanten af feltet bolden over i det lange hjørne uden chance for Myhra.

Gæsterne kom efterfølgende bedre med i kampen og havde netop haft en stor chance, da Jordan Larsson fordoblede føringen efter godt 40 minutter.

En lang bold fra FCK-keeper Dominik Kotarski strøg hele vejen igennem OB-forsvaret og frem til Larsson, der med en snedig og flad afslutning overlistede Myhra.

Der kom mere ro på begivenhederne i de første 20 minutter i anden halvleg. Værterne parerede, men fynboerne var ikke farlige, selv om de sad mest på bolden.

Der opstod imidlertid ballade i Parken efter 68 minutter, hvor OB, der generelt investerede mest, formåede at reducere.

Marcus McCoy sendte fra venstresiden en flad pasning ind i feltet, hvor indskiftede William Martin kom løbende og sikkert sparkede kuglen i mål.

FCK faldt dybere og dybere i banen, men formåede at holde stand. Larsson var tæt på at lukke og slukke opgøret i 89. minut. Igen stod Myhra i vejen.

ritzau

De fleste tager deres fødder for givet. »Foden er så undervurderet. Men de fleste er nærmest ligeglade med deres fødder, indtil de får ondt i dem«, fortæller fysioterapeut Medde Lykke Vognsen. »Jeg ser mennesker i alle aldre. Børnehavebørn, der ikke vil gå tur, teenagere, der har opgivet at være på idrætsefterskolen, frustrerede løbere, seniorer, der ikke kan stå op og gå på toilettet om natten uden at tage sko på, fordi det gør ondt at gå de få meter på bare fødder«. Derfor ønsker hun sig en fodrevolution. Vi skal tage vores fødder alvorligt, vi skal træne dem.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her