Hun gik febrilsk frem og tilbage mellem hjemmets to vandhaner.
Åbnede dem forhåbningsfuldt. Lyttede opmærksomt efter et tryk. Og lukkede dem hver gang med samme konklusion: Der kom ikke én dråbe ud af hanerne.
Tallerkener og service havde samlet sig i store bunker langs håndvasken i køkkenet, der havde trukket fluer og insekter ind i rækkehuset. Toilettet var fyldt med efterladenskaber, som skabte en stank, der næsten var umulig at holde ud.
34-årige Angela Quincy var mildest talt ved at gå i panik.
