Beskydning af en dansk militærhelikopter ved Gedser og konkrete planer om brandstiftelse og sabotage i Danmark. Putin tager nye metoder i brug. Målet er overraskende. Det er Danmarks reaktion også.
I 2022 besøgte Christian Jensen Ruslands ambassadør Vladimir Barbin for at overdrage en Politiken-leder oversat til russisk om Ruslands invasion af Ukraine. Nu beskylder Barbin Politiken for at levere »spandevis af snavs og åbenlyse løgne« efter afdækningen af, hvad der foregår på en lukket skole på den russiske ambassade. Foto: Marcus Emil Christensen
Den russiske vrede er ikke til at tage fejl af.
Den kommer direkte fra hjertekammeret af det russiske Udenrigsministerium i Kreml. Den er uhyggelig, den er konkret, og den er rettet direkte imod Danmark.