Taxien glider hurtigt og smertefrit gennem det indre Kijev. Hurtigt og smertefrit! Jeg tjekker uret: 14.38. Myldretid. Normalt ville det tage en evighed at køre de få kilometer til den café, hvor jeg skal møde russeren Oleg Voloshin.
Gemmer folk sig derhjemme? Eller har truslen om krig sendt dem på flugt til et sted, hvor eventuelle russiske raketter ikke kan ramme dem?
Jeg når frem til den godt fyldte café og har dårligt sat mig, før en robust, men ikke særlig høj mand tramper ind og uden tøven styrer direkte mod mig.
»Jeg kunne så let som ingenting udpege dig som europæer«, siger Oleg Voloshin triumferende og bestiller en espresso og et glas limonade.
