Vi har stadig de hule drøn fra de russiske bomber i ørerne, da vi efter cirka en times kørsel mod vest holder ind til siden i den lille by Pokrovsk.
Det er et mudret vejkryds med to tankstationer, og ved dem begge holder lange køer af biler, der skal have fyldt tanken og de ekstra dunke, mange har i bagagerummet. Det gælder om at kunne slippe væk fra Putins tropper, som er på vej ind over Ukraines grænser, fra syd, øst og nord.
Ansigterne er alvorlige. Ingen siger ret meget. Men stemningen er ikke panisk. Folk her i det østlige Ukraine har i løbet af de seneste otte år lært at leve med den russiske trussel.
På den modsatte side af vejen læner en mand sig op ad sin rustne og møgbeskidte Lada, mens han skuler hånligt over på de mange biler, der snegler sig frem mod benzinstanderne. Han er russer, oplyser manden, der præsenterer sig som Sergej.
