I 10 timer har 50-årige Inesa Kovalenko stået og trippet nervøst i den rå vind. Hendes blik har været låst mod den lille grå kontorbygning for enden af flisestien ved grænseovergangen fra Ukraine.
Det er her, man skal vise sit pas for at komme ind i Polen, hvis man er ankommet til fods – sidste stop, inden man er i sikkerhed fra det angreb, som begyndte torsdag morgen, da Rusland invaderede Ukraine og begyndte at bombe løs.
Inesa Kovelenko er ukrainer, men bor i Polen, hvor hun arbejder som rengøringsdame. Nu er hendes datter og barnebarn på vej hertil grænseovergangen ved landsbyen Medyka i det sydøstlige Polen – på flugt fra deres hjemby i det vestlige Ukraine, Lviv, der blev ramt torsdag.
Og pludselig får hun øje på dem: Datteren, 26-årige Aleksandra, trækker på en stor lyseblå kuffert, og barnebarnet Artem på 3 år har en grå tophue på, hvis kvist dingler i blæsten. De kommer gående med hinanden i hånden ad den snoede brostenssti, langs det grønne metalgitter, ned mod taxaholdepladsen, hvor flere hundrede mennesker er stimlet sammen.
