0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Matthias Balk/Ritzau Scanpix
Foto: Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Russerne har allerede skabt panik, og de har ikke engang taget de tunge cybervåben i brug

I årevis har Rusland testet sine cybervåben i Ukraine, hvor virus og malware ligger gemt i computersystemerne, klar til at sprede kaos og ødelæggelse. Allerede før krigen brød ud, blev hjemmesider lagt ned. Samtidig advarer eksperter om, at vi endnu ikke har set det værste.

FOR ABONNENTER

Det var den 15. januar, uger før Rusland invaderede Ukraine. Microsoft, en af verdens største techvirksomheder, bragte en ildevarslende besked. De havde identificeret en ondsindet virus i flere ukrainske computere. Den fik kodeordet ’DEV-0586’.

DEV-0586 var forklædt som et almindeligt stykke hackersoftware. Men i virkeligheden var DEV-0586 langt mere ondsindet. Det var en Master Boot Record (MBR) Wiper, en virus der kunne smadre alle de computersystemer, det inficerede. Simpelthen ved at ’wipe’, altså slette, en central del af computerens system, så den ikke kunne starte.

Hvad værre var: Det destruktive våben havde allerede inficeret en lang række computersystemer i Ukraine. Kun fordi Microsoft opdagede det, blev det stoppet.

Cyberangreb i form af hacking, ødelæggelse af og ulovlig indtrængen i computere er hverdag verden over. Vi ved ikke med sikkerhed, hvem der stod bag DEV-0586. Men som så ofte peger pilen på russiskvenlige hackere. Rusland har i årevis anvendt cybervåben rundt om i verden, i særdeleshed i Ukraine. Nu hvor krigen bølger frem og tilbage, holder iagttagere af cybersikkerhed- og forsvar godt øje. For det, der sker, kan fortælle os en hel del om morgendagens krige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce