Den voksende brummen fra den dundrende motor sender små rystelser op gennem betonfliserne. De diskante metallyde fra skinnerne bliver mere og mere tydelige, og lige som man fanger rytmen, kommer braget fra hornet. Det runger om kap med de øredøvende langstrakte hvin fra bremserne, der river igennem ekkoet på perron 5 på Przemysł Banegård i det sydøstlige Polen.
Dette jernbanespor har i 6 døgn været den direkte linje mellem krig og fred i Europa.
Det tætpakkede tog med de 10 vogne og op mod 1.000 passagerer kører i pendulfart mellem denne polske by og enten Kyiv eller Lviv i Ukraine. På komplet uforudsigelige tidspunkter ankommer det tre, måske fire gange om dagen. Fra tidlig morgen til sen aften. Denne formiddag er en af de gange.
Ved perronen står et stort hold hjælpere i gule og orange veste klar til at tage imod de mange nyankomne på flugt fra nabolandet. Det er hovedsageligt kvinder og børn og ældre mennesker, der er med. Og de vrimler ud. De eneste voksne mænd er ganske få af afrikansk, asiatisk eller mellemøstlig afstamning. Kampdygtige ukrainske mænd under 60 år må ifølge ukrainsk krigslov ikke forlade landet.
