Det hele begyndte med, at Bohdana Syniakevych kom i tanke om noget, hun havde gjort som skolepige. Dengang i 2014, Rusland også var i gang med at invadere Ukraine, blev eleverne på skolen sat til at lave kamuflagenet til den ukrainske hær.
Så da russiske tanks igen rullede ind i hendes land, tog den 25-årige universitetslektor og oversætter af børnebøger telefonen og ringede til en ven. Han arbejder i hæren, og hun spurgte, om soldaterne igen kunne få brug for net, der kan skjule dem for fjendens øjne.
»Han sagde ja, for selv om krig er blevet high-tech, så kan noget så simpelt som et net stadig gøre en forskel«.
Det er godt en uge siden, og nu står Bohdana i Lvivs gamle krudttårn, der er er blevet en kamuflagenet-fabrik, der er så fyldt med energi, travlhed og høj musik, at de tykke mure vibrerer.
