Russerne var på jagt efter os. De havde en liste med navne, blandt andet vores, og de var lige i hælene på os.
Vi havde dokumenteret de russiske soldaters belejring af den ukrainske by Mariupol gennem mere end to uger, og vi var de eneste journalister fra udenlandske medier tilbage i byen. Vi var inde på hospitalet for at lave reportage, da bevæbnede mænd begyndte at gennemsøge gangene. Kirurgerne gav os hvide operationsdragter, som vi kunne tage på og bruge som camouflage.
Ved daggry brasede et dusin soldater pludselig ind: »Hvor helvede er journalisterne henne?«.
Jeg kiggede på deres armbind – de var blå, hvilket signallerede Ukraine – og jeg forsøgte at regne sandsynligheden ud for, at de var russere i forklædning. Jeg trådte frem og præsenterede mig. »Vi er her for at hente jer ud«, sagde de.
