»Det vigtigste er, at de forbandede russere ikke kommer ind her. Fordi hvis de kommer, vil de dræbe sådan nogen som mig først«, siger 21-årige Mariia Khudenjova fra Slovjansk. Byen ligger halvanden times kørsel vest for Severodonetsk, hvor nogle af krigens mest brutale kampe lige nu udspiller sig. En time mod øst ligger Kramatorsk, hvor togstationen for få uger siden blev bombet og 50 civile mistede livet. Mariia Khudenjova er barn af den væbnede konflikt fra 2014 mellem russisk-støttede separatister og den ukrainske hær. Hendes mor flyttede væk med hende dengang, men i 2020 valgte Mariia Khudenjova at vende tilbage. Hun har arbejdet som ejendomsmægler, men siden krigens start i februar har hun hjulpet både indbyggere og militæret med nødhjælp og praktiske ting, ved blandt andet at sørge for indkøb af droner til de lokale styrker. Hendes had til fjenden er dybt.
»De er, undskyld mig, nogle sørgelige tabere, russerne«.
Det er en måned siden, at Rusland ændrede krigsstrategi i Ukraine og bekendtgjorde, at det vigtigste mål er at få kontrol med hele Donbas-området i landets østlige del. De russiske tropper begyndte at trække sig ud af det nordlige Ukraine for at rykke mod øst, og for en uge siden kom meldingen om, at offensiven nu var undervejs. Siden har den ukrainske hær forsvaret linjerne i et indædt forsøg på at holde fjenden tilbage i området.
Til flere militæreksperters overraskelse er den store russiske operative udvikling i Østukraine hidtil udeblevet, men alligevel er cirka 80 procent af Luhansk-regionen og cirka 60 procent af Donetsk-regionen indtil videre under russisk kontrol. Senest blev byen Kreminna i Luhansk-regionen erklæret besat tirsdag morgen.
