Knaldet er så højt, at alle i den lille ødelagte gård falder til jorden. Det synger for ørerne, vi kigger rundt på hinanden – er nogen blevet ramt?
Nej. Så fortsætter ambulanceredderne med at binde Vladimirs fod ind i gazebind. Den gamle mand ligger bag sit hus mellem smadrede mursten, splintret træ og forvredne bølgeblikplader.
Vi skal væk nu, den granat, der slog ned ved siden af os, kan blive efterfulgt af andre. For sådan gør russerne, først skyder de mod en position, så venter de 10-15 minutter, så sender de nye granater mod samme sted igen. Det bliver kaldt double tap, og ambulanceredderne kender alt til det, og derfor er der ikke tid til at gøre mere ved Vladimirs fod.
Han bliver løftet op på en presenning og båret ud til ambulancen. Hans kone, Raiza, hopper også ind. Alle skal væk. Med det samme.
