Det er aften i Beograd. Midt på den asfalterede vej står en midaldrende mand i vindjakke og kasket med en malerpensel i højre hånd. I den venstre har han en lille bøtte hvid maling.
Han dypper penslen grundigt i bøtten og bukker sig ned. Så går han i gang med at male et stort fedt ’Z’ på asfalten ved siden af trafikstriberne, der indikerer, på hvilken side man skal holde.
Bogstavet er blevet synonymt med støtte til Ruslands invasion af Ukraine, og flere mennesker omkring ham står opmuntrende og ser til. Asfalten, som manden har malet på, danner underlaget for en stor folkemængde, der langsomt bevæger sig fremad. Der flages med russiske flag, og der bliver sunget russiske nationalsange. En kvinde i 50’erne med afbleget hår og lange røde negle har taget en T-shirt med Vladimir Putins ansigt på. Og en mand med fuldskæg holder et stort trækors foran sig. Lidt længere fremme i fakkeloptoget har nogle bredt EU’s stjernemønstrede blå-gule flag ud på jorden. Folk tørrer demonstrativt deres sko af i det.
Ved siden af har to unge kvinder løftet et hjemmelavet skilt op i vejret: »Stop med at dæmonisere russere, stop Nato-nazismen, stop vestlig totalitarisme«, står der.
