Jan Grarup og jeg var 17 dage i Ukraine. Det er ikke ret lang tid, selv om nogle af sekunderne føltes som et lille liv og aldrig går væk igen.
17 dage er slet ikke ret lang tid, hvis man skal prøve at beskrive en krig – vi kunne have været der i 1.700 dage uden at blive færdige.
For krigen lader sig ikke fange og forstå. Den kommer imod dig fra alle retninger, når du mindst venter det, som et brag og et hjerteslag, der fortæller, at du stadig er her. Og den forsvinder igen på et øjeblik og efterlader dig med et stykke solskin og lugten af nyslået græs, der er lige præcis, som det altid har været.
Den komprimerer alting, pakker det så tæt, at det føles som et tryk på brystkassen, når et menneske viser alt, hvad det er, på et øjeblik. Og går ud lige dér, hvor døden falder ned fra himlen, for at redde en, det aldrig har mødt.
