To dage inden krigen brød ud, gik jeg rundt på en flodbred uden for Dnipro sammen med en flok piger og drenge, som øvede sig i at slå russere ihjel. Den yngste var Nestor på seks år, som manglede to mælketænder i overmunden. En krigsveteran lærte Nestor og de andre at skyde og kaste med håndgranater. Til sidst stillede børnene sig i geled og brølede i kor: »Putin er en pik!«.
»Det er sjovt at skyde med gevær. Og det er for at beskytte mit land mod russerne«, sagde Timofey, en fyr på 11 år med et i særklasse alvorligt blik.
Det virkede forrykt, indrømmede jeg over for Sergei Nikonov, som var med til at drive krigsskolen. Han kunne på en måde godt se, hvad jeg mente:
»Jeg ved godt, det er langt ude. At det ikke virker som noget for børn. Men hvad skal vi ellers stille op? De er desværre nødt til at lære at forsvare sig selv«.
