I 1968 havde Antony Beevor kommandoen over en britisk kampvogn. Det var under Den Kolde Krig mellem det kommunistiske Sovjetunionen og det kapitalistiske og demokratiske Vesten. Strategien var at falde tilbage, hvis der blev anvendt atomvåben, og lade udvekslingen foregå, forklarer Antony Beevor.
Den verdenskendte engelske krigshistoriker snakker om verdenshistorien, som han skriver om den. I højt tempo og konstant skiftende mellem de helt store historiske pointer og jævne menneskers oplevelser beskrevet i ekstreme – og nogle gange gruopvækkende – detaljer. Indimellem suppleret med en personligt oplevet anekdote fra et langt liv som kronikør af – og som her menig deltager i – verdenshistoriens skarpeste sving. Antony Beevors pointe med kampvognsanekdoten er at beskrive, hvordan vi i den vestlige verden »alt for længe« – af én eller anden grund, han ikke helt kan få hold på – har overvurderet den sovjetiske eller russiske hær.
»Jeg har bagefter talt om det med samtidige fra dengang og generaler og alle mulige andre, og vi spørger os selv: Hvorfor? Hvorfor var vi så besat af den russiske hærs styrke, når vi kendte inkompetencen? Jeg mener, da de invaderede Tjekkoslovakiet havde de ikke nogen landkort. De var lige ved at invadere Vesttyskland«, fortæller Antony Beevor med et glimt i de levende øjne, der viser en humoristisk værdsættelse af det absurde midt i det dødsensalvorlige.
Den tjekkoslovakiske leder Alexander Dubcek havde fjernet hegnet, så russerne var tæt på bare at fortsætte ind i Vesttyskland, forklarer Antony Beevor.
