0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Under tæppet ligger Aleksander, en pensioneret politimand, der rundede karrieren af som fængselsdirektør i Bakhmut

Selv om byen er nærmest totalt smadret, bor der stadig tusindvis af civile i Bakhmut i det østlige Ukraine. Hvorfor er de ikke for længst flygtet til mere sikre steder?

FOR ABONNENTER

Okay, min første tanke er: Det der kan umuligt være Katja.

Katja skulle være en bedstemor, der hjælper folk i Bakhmuts krigshelvede, men hende den lille, lyshårede kvinde, der nu kommer styrtende ud af huset iført kamuflagejakke, ser ikke ud til at være en dag over 40. Bedstemor?

Den er god nok, finder jeg lidt senere ud af. Hun har et barnebarn, som blev født, et par dage inden Putin indledte sit uprovokerede overfald på Ukraine. En pige på et år. Så er det på plads.

Katja modtager os overstrømmende hjerteligt og vinker os gennem indkørslen, hvor der holder to kassevogne og en ambulance. Hun inviterer os på kaffe inde i den varme spisekrog ved siden af køkkenet. Nu og da haster en tavs og udmattet soldat forbi os og fortsætter dybere ind i huset. Overalt står kasser med forsyninger til Bakhmut.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce