Hvis Putin skal erstattes, bliver det af computersælgeren, der er blevet en effektiv leder

Samme dag som Vladimir Putin med piber og trommer åbnede det andet Rusland-Afrika-topmøde, i Sankt Petersborg, 27. juli, var den mand, der følger lige efter Putin i det russiske statslige hierarki – ministerpræsident Mikhail Misjustin – i færd med at lede et regeringsmøde 4.275 km derfra, i Gorno-Altajsk.

Mødet drejede sig om et vigtigt økonomisk problem i krigstid: udvikling af den interne turisme i Rusland. På mødet besluttede man at øge antallet af ’modulhoteller’, bygninger opført af præfabrikerede elementer, fra 400 til 600. Nyheden om det i den store russiske erhvervsavis Kommersant fyldte kun små 140 ord.

Lev Kadik

Rusland-journalist

I to måneder i foråret 2023 arbejdede den russiske journalist Lev Kadik for Politiken som led i et fellowship-projekt udviklet af Nordisk Journalistcenter.

Han har en fortid som politisk redaktør på det statskontrollerede russiske finansmedie Kommersant, hvorfra han blev fyret, fordi han ville bringe en kritisk artikel om præsident Putins valgsystem.

Han er siden flygtet til Letland, hvor han i dag bor med sin familie og arbejder for det baltiske medie Delfi.

Misjustin underskriver direktiver om at subsidiere udviklingen af russiskfremstillet 5G-udstyr, kritiserer eksport af pinjekerner og sender et lovforslag til Statsdumaen om lavere beskatning af eksport af korn til de lande, Rusland anser for venlige. Og så videre, og så videre. Der går ikke en dag i Rusland uden en nyhed om Misjustins hektiske aktivitet.

Det meste af det har ikke noget direkte med krigen i Ukraine at gøre. Han holder heller ikke krigeriske taler eller skriver tweets med trusler om at atombombe alt levende på kloden som Dmitrij Medvedev, Putins tidligere ministerpræsident.

Ikke desto mindre er Misjustin den, der skal erstatte Putin ifølge forfatningen. I det øjeblik Putin af en eller anden grund måtte være ude af stand til at varetage sit hverv, overtager Misjustin præsidentposten og har én bunden opgave: at afholde et nyt præsidentvalg inden for tre måneder.

Det var lige nøjagtig det, Putin gjorde, da den første russiske præsident, Boris Jeltsin, trådte tilbage 31. december 1999. Og han skrev også sit eget navn på stemmesedlen. Om Misjustin ville gøre det samme i en tilsvarende situation, vides ikke. Men muligheden for, at han kommer til at efterfølge Putin, kan ikke udelukkes, i betragtning af Ruslands strengt hierarkiske og bureaukratiske styre.

Så hvem er han, ham, der i Moskvas politiske kredse har tilnavnet ’Misjustik’ – en spøgende omskrivning af det russiske ord for bjørneunge.

Computersælger

Mikhail Misjustin er en mand af 1990’ernes Rusland – en periode, hvor den utøjlede kapitalisme herskede i Rusland. Han er søn af en funktionær i det kommunistiske parti, der formentlig havde forbindelser til KGB. Han blev uddannet i softwareudvikling og var med til at bane vejen for etableringen af den russiske softwareindustri i sin egenskab af formand for International Computer Club (ICC). Det var med KGB’s velsignelse, at denne lobbyorganisation blev stiftet, hvorefter den hjalp en flodbølge af amerikansk it-teknologi ind på det russiske marked.

Slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne var et slaraffenland for pc-salg i Rusland. Statsejede fabrikker, universiteter og myndigheder brugte enorme summer på import af computerteknologi. Man kunne tjene en formue fra den ene dag til den anden.

Men i 1990’erne sluttede festen. Vestlige it-giganter rykkede ind, og mange af deres russiske mellemmænd blev irrelevante.

Ligesom mange andre forretningsfolk med gode forbindelser fandt Misjustin en ny karriere i embedsværket. I 1998 blev han assistent for den russiske regerings skattedirektør.

I praksis indtog Misjustin bare en ny rolle på it-markedet – han gik fra at være sælger og importør til at være opkøber med statskassens økonomiske muskler i ryggen.

Digital reformator

Den senere ministerpræsident beviste, at han ikke tilhørte flokken af ineffektive og korrupte embedsmænd. Med hjælp fra venner fra ICC genopbyggede Misjustin møjsommeligt det russiske skattevæsen fra bunden. Han benyttede både den nyeste russiske software og vestlig teknologi.

I et land, hvor skatteunddragelse var en livsstil, fik denne digitale omstilling enorm betydning. I løbet af fem år blev russiske skattemedarbejdere i stand til at indsamle og analysere økonomiske oplysninger over hele landet og slå ned på skatteunddragere.

De nye redskaber blev brugt til at opbygge sagen mod Mikhail Khodorkovskijs store olieselskab, Ukos. Før selskabet eksporterede den udvundne olie, blev den solgt gennem en kæde af virksomheder, der stort ikke betalte skat.

Effektiv leder

Præsident Boris Jeltsin blev afløst af Putin, og fire skattedirektører kom og gik. Skattevæsnet blev et ministerium i stedet for føderal styrelse. Men Misjustin blev hængende, og han steg i graderne fra assistent til direktør til viceminister. Ifølge tal fra tænketanken Hoover Institution voksede indbetalingen af selskabsskatter med 52,8 procent i 2004. Indbetalingen af personlig indkomstskat voksede støt med omkring 24 procent hvert år.

Foto: Dmitry Astakhov/Ritzau Scanpix

Misjustin havde så stor succes med at digitalisere skatteopkrævningen, at han i 2004 blev bedt om at skabe endnu et vigtig skatteredskab, nemlig et offentligt ejendomsregister. Det åbne ejendomsregister blev så omfattende, at den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj flittigt brugte det til at skaffe oplysninger om luksusejendomme ejet af korrupte embedsmænd og politikere.

Da Misjustin blev øverste chef for skattevæsnet i 2010, indledtes endnu en gennemgribende digitalisering. Alle russiske virksomheder skulle nu afgive skatteoplysninger digitalt, og ny software gav skattevæsnet mulighed for at kontrollere alle momsindbetalinger. Den russiske regerings skatteindtægter steg med 30 procent fra 2011 til 2019.

Præsidentens betroede mand

Da Putin i 2020 foretog en regeringsrokade og ændrede forfatningen, så han kunne blive landets leder på livstid, var det uventet, men forståeligt, at han udnævnte Misjustin til ministerpræsident. Ingen kendte de indre strukturer i den russiske økonomi, der er fordelt mellem klaner af oligarker, bedre end skattechefen.

Som Politikens kilder tidligere har fortalt, overlader Putin alt, hvad der har med økonomi at gøre, til Misjustin. Og han har løst opgaven relativt godt indtil videre: Den russiske økonomi har lidt under sanktionerne, men er ikke brudt sammen. Priserne er steget, privatforbruget er faldet, men landet er ikke ramt af sult.

Det vil heller ikke være ligetil at udskifte ham. Han er en karriereembedsmand, der ikke tilhører nogen af oligarkernes klaner. Og så sidder han på en skattekiste af oplysninger om alle i Ruslands dybt korrupte politiske kredse.

I maj i år besøgte Misjustin Kina på personlig invitation fra præsident Xi Jinping. En af Politikens kilder i Moskva tolker besøget som et udtryk for, at Kina er klar til at samarbejde med ham efter Putin.

I den situation virker det klogt af Misjustin, at han holder lav profil og fortsat nøjes med at beskæftige sig med emner som tilskudsordninger til turistbranchen.

Oversættelse: Jakob Haff og Tonny Pedersen