Khresjtjatyk – Kyivs store centralgade med høje kastanjetræer, kaffeboder og velkendte brands som United Colors of Benetton, Mango, Terranova og McDonald’s – er min sædvanlige rute til arbejdet. Lidt efter klokken 9.00 lyder der sørgmodige toner og et urs tikken fra højttalerne på Majdan-pladsen. Det er morgenritualet med et minuts stilhed for de faldne i krigen, som står i stærk kontrast til den solrige sommerdag, blomsterbedene, cafeerne og folk, der haster af sted på arbejde.
Om aftenen mødes jeg med mine tidligere kolleger Kostja og Nastja på den hippe café Altruisten, hvor man kan få vegetarretter og matcha latte på nøddemælk. Der er ikke mange mennesker denne tirsdag, og vi sætter os til rette i de mørkegrønne bløde stole. Menuen finder man via QR-koden på bordet, og regningen kan betales på samme måde.
Kostja har lige skrevet et debatindlæg om, at det er umuligt for Rusland i sin nuværende form at blive et demokrati. Det er et imperium, der er nødt til at falde fra hinanden for at gøre op med den ondskab, de løgne og den uretfærdighed, det er bygget på, mener han.
Vi taler om, hvad der skal til for at stoppe krigen.
