Det begyndte med et tilfældigt møde. I marts sidste år, få timer efter at Inna Dolia og hendes 9-årige datter havde krydset den ukrainske grænse til Polen, mødte de en anden ukrainsk flygtning ved evakueringsbusserne. De havde talt med kvinden før og hjulpet med at tage sig af hendes gamle mor på vejen ud af deres krigsramte hjemland. Kvinden ville til Danmark. Hun spurgte, om Inna Dolia ville med.
Egentlig havde Inna Dolia ikke haft lyst til at flygte. Hun var sikker på, at krigen ikke ville vare længe. Og hendes mand måtte ikke forlade landet, fordi han kunne blive indkaldt til hæren. Inna Dolia blev bekymret for, at hun ikke ville kunne beskytte sin datter, efterhånden som bomberne faldt tættere på deres hjem i byen Zaporizjzja ikke langt fra fronten. Siden belejrede russerne det lokale kraftværk. Til sidst havde hun intet valg.
4. marts 2022 besluttede hun og hendes søster at tage af sted med deres børn. Uden en plan. Indtil Inna Dolia mødte kvinden ved grænsen.
»Jeg vidste kun om Danmark, at det er et sted, hvor folk tænker på sig selv som lykkelige. Og det lød som et sted, der ville være sikkert for os«, siger Inna Dolia.
