Olena Polunina har levet to liv, begge i Danmark. Det ene som ukrainsk diplomat, der mødte kongelige og fornemme danskere. Det andet som flygtning med så dramatisk en historie, at hendes søn for en tid var stum af chok.
»Det vigtigste for mig er, at vi nu lever under en sikker himmel«, siger hun og slår sig ned i min slidte kontorsofa.
Hendes historie er et af mange vidnesbyrd om, hvordan krig kan omkalfatre menneskers skæbne, og hvordan de alligevel forsøger at tilpasse sig tilværelsens foranderlighed. Det er Olena Poluninas personlige skæbnefortælling.
Men hun er også fortællingen om et Ukraine, hvis diplomater i årevis arbejdede for at blive en del af Nato og dermed beskyttet mod Rusland. Indtil det altså en dag var for sent, og en af disse diplomater – Olena Polunina – måtte søge Nato’s beskyttelse et andet sted: i Nato-landet Danmark.
