Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Næste:
Næste:Næste:
Foto:
Francois Walschaerts/Ritzau Scanpix
I 2018 havde klimakampen virkelig momentum. I Belgien gik 70.000 mennesker på gaden og krævede mere klimahandling af regeringen forud for COP24-topmødet i Polen.
I søndags kollapsede det grønne Europa:
»For at være 100 procent ærlig, er jeg bange«
Det grønne Europa var en af de store tabere ved EP-valget. Vi har spurgt en ung klimastemme og to eksperter om fremtidsperspektiverne for klimabevægelsen.
Det passive espoir – du kan have et håb om, at det ikke regner i morgen, men det kommer ikke til at ændre noget. Og det aktive espérance – du kan have et håb om, at dine handlinger fører dig tættere på dine mål.
Det forklarer Adélaïde Charlier mig, efter hun i første omgang kvitterede med et fnysende grin i telefonen på mit spørgsmål om, hvad der er hendes største håb for fremtiden. Som for at understrege, at håb i sig selv ikke kan bruges til noget.
»Jeg har et aktivt håb«, siger den 23-årige belgier.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
