Instagram har skabt et helt særligt ansigt, som folk verden over jagter

Med filtre på skærmen og filler i ansigtet gør mennesker deres læber større, kindben tydeligere og hud enten lysere eller mørkere for at ramme den perfekte gyldne nuance.

Alt sammen for at opnå det, der er blevet kaldt Instagram-ansigtet – en sammensmeltning af træk fra personer med forskellig etnicitet, der er blevet det dominerende udseende på sociale medier som Instagram og TikTok.

»Det mest markante skønhedsideal er blevet det, man kan kalde ’det producerede look’, hvor vi kan se, at en persons udseende er resultatet af enten kirurgi eller en anden ikkenaturlig proces«, siger Dorrit Bøilerehauge, der forsker i modebranding og skønhed ved Aarhus Universitet.

Den helt store årsag til det? Sociale medier.

Det producerede look er resultatet af to sammenfaldende strømninger, vurderer Bøilerehauge. At vores liv i stigende grad leves gennem de skærme, hvorpå vi deler billeder af os selv. Og at det er blevet stadig lettere at forandre sit udseende.

Hvis 1800-tallets kvinde havde for mange panderynker, var det et livsvilkår, hun måtte affinde sig med. I dag er det et problem, der kan fikses med botox på en af de skønhedsklinikker, som popper op i enhver bymidte landet over.

Hos N’Age, den første kæde af skønhedsklinikker i Danmark, er omsætningen femdoblet på bare syv år. Globalt er antallet af botoxbehandlinger ifølge brancheorganisationen International Society of Aesthetic Plastic Surgery steget med hele 26 procent fra 2022 til 2023.

Udviklingen betyder, at idealerne på sociale medier spejler sig i et stigende antal ansigter i gadebilledet.

For har du hverken råd til botox eller kirurgi, kan du alligevel med en contouring-stick – en type makeup, der med et underlag af farve kan omforme ansigtstræk – og lidt øvelse efterligne den seneste udgave af internetpersonaen over dem alle, Kim Kardashian.

Det nye er, mener den anerkendte makeupartist Sine Ginsborg, at de fleste drømmer om et uniformt look.

»I makeuppens verden har vi faktisk haft nogle årtier, hvor vi ikke skulle ligne hinanden. I 2010’erne talte vi om diversitet, kropspositivisme og så videre«, siger Ginsborg.

»Men nu er det helt bestemte træk, alle eftertragter. Et symmetrisk ansigt, store øjne og læber og høje kindben«.

Faktisk er det nærmest blevet en ekstremsport at mestre TikTok-makeuppen, som Sine Ginsborg kalder den. De sociale medier er fyldt med videoer, hvor unge kvinder ændrer eller får ændret skyggerne i deres ansigt med makeup, så det fremstår med nye træk. Millioner ser med.

Den primære fordel ved TikTok-looket? Det fungerer godt på fotografier.

Kardashian havde været grim

Sociale medier har gjort det vigtigere end nogensinde før at se smuk ud.

Det hænger sammen med, at billedbårne platforme som TikTok og Instagram er boomet de senere år. Så mens vores ansigter før var forbeholdt familie og venner, deler de fleste nu deres udseende med resten af verden.

Sådan lyder det fra den britiske sociolog Catherine Hakim, der har forsket i skønhedens værdi på blandt andet London School of Economics og er forfatter til flere bøger om emnet.

»Nødvendigheden af at se godt ud på billeder har fundamentalt forandret skønhed som koncept«, siger hun.

»En person som Kim Kardashian ville for 200 år siden blive betragtet som grim. Hvis du ser på malerier fra dengang af folk, der blev betragtet som skønheder, havde de små munde, små øjne og var ret buttede. Men på fotografier er det slanke, høje mennesker med skarpe ansigtstræk og store øjne og munde, der fungerer«.

Store øjne og læber er fokuspunkter for øjets opmærksomhed, og fremtrædende kindben og kæber kaster skygger og giver større kontraster i billedet. Også det tiltrækker vores opmærksomhed.

Og fordi fotografierne er overalt i vores hverdag, er de skønhedsidealer, de promoverer, det også, påpeger modeforsker Dorrit Bøilerehauge.

»Går jeg gennem en storby, ser jeg alle mulige mennesker, som de nu engang er. På sociale medier kan jeg sørge for, at mit feed udelukkende består af en type med et bestemt udseende. Det får det til at se ud, som om det udseende er langt mere udbredt, end det er. Og derfor bliver påvirkningen massiv«, siger hun.

Men ville vi ikke have de samme skønhedsidealer, hvis vi ikke havde haft sociale medier?

»Givetvis, for Sophia Loren og Brigitte Bardot så jo også sådan ud i 1960’erne. Men i dag sidder vi ikke og venter på, at der skal komme et magasin om måneden. Vi har skønhedsidealerne lige foran os, så snart vi griber vores mobil, og det gør vi hele tiden. Så graden af eksponering er den ene forskel, og den anden forskel er, at nu findes fillers og botox og så videre«, siger Dorrit Bøilerehauge.

Og faktisk kan det betale sig at bruge dem til at leve op til skønhedsidealerne. Bogstavelig talt.

Mere makeup end smalltalk

Catherine Hakim introducerede i 2010 begrebet erotisk kapital, der henviser til, hvordan skønhed kan omsættes til økonomiske fordele. For smukke mennesker har bedre liv, viser både dansk og international forskning.

Modellen og 1970’er-ikonet Jerry Hall udtrykte det ret klart i et talkshow i 2015:

»Skønhed gør livet nemmere. Folk vil gøre ting for dig. De vil giftes med dig, og de vil betale for alt«.

Et smukt udseende kan dog ikke gøre det alene, advarer den britiske sociolog, der skelner mellem fysisk og social skønhed. Mens det første handler om en persons ansigt og krop, er det andet evnen til blandt andet at opføre sig ordentligt og klæde sig passende.

Hun leverer det som en advarsel, fordi det i en digital tidsalder er let at overse betydningen af karisma og gode manerer.

Selv om al forskning peger på, at de to typer skønhed er nøjagtig lige vigtige for at blive betragtet som attraktiv – og altså opnå fordele som høje lønninger – har fotografiet og sociale medier ifølge Catherine Hakim resulteret i, at vi overdriver betydningen af den fysiske skønhed.

Det går særligt ud over unge, vurderer hun, fordi de hver dag bruger mange timer på sociale medier.

»Så snart de kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver deres sociale evner – høflighed, charme, følsomhed over for andre mennesker – lige så afgørende«, siger Catherine Hakim.

Og så er det ærgerligt at have øvet sig mere på contouring end på smalltalk.

Foundation på jakkekanten

Algoritmer udgør en del af forklaringen på, at det producerede look som ideal er blevet så stort. Og så ensformigt.

Det forklarer Louise Yung Nielsen fra Roskilde Universitet, der forsker i internetkultur.

»På de sociale medier forstærkes eksisterende skønhedsidealer, fordi algoritmerne identificerer det populære indhold og gør det mere synligt«, siger hun.

»Der er også alternativer til det dominerende skønhedsideal på sociale medier, som kropspositivister og tykaktivister. Men forskellen er, at man selv skal opsøge dem, for algoritmerne viser dig det ikke, hvis du ikke selv har vist interesse for det«.

På sin makeupuddannelse underviser Sine Ginsborg nu fremtidige makeupartister i TikTok-looket. Men det er mere af nød end af lyst. For selv om hendes elever og kunder efterspørger det, undrer hun sig, når hun ser unge gå rundt med lag på lag af mørke og lyse nuancer på gaden. Anbefale det ville hun aldrig.

»I hvert fald ikke i dagslys. Selvfølgelig skal man gøre, hvad man vil, der skal være plads til alle. Men det er tit lavet så groft og overdrevet, at når du ser det i virkeligheden, ser det faktisk lidt klamt ud«, siger hun.

»Du får også masser af foundation på din jakkekant, for det kan jo ikke sidde fast. Det er skabt til at se flot ud, når du tager et billede eller laver en film med det«.

Damned if you do ...

Boomet i skønhedsbehandlinger som filler er stadig så nyt, at vi ikke ved, hvilke bivirkninger det kan have på lang sigt. Især ikke for folk, der for eksempel får behandlinger helt fra deres teenageår. Det bekymrer Cæcilie Johansen, der er ph.d. i dermatologi og influencer.

Omvendt har hun også indvendinger mod den kritiske samtale om Instagram-ansigter og TikTok-makeup.

»Historisk har man altid rynket på næsen over de valg, kvinder har taget omkring deres udseende«, siger hun.

»Hvis kvinder går uden makeup og lader håret gro i armhulerne, er det for ulækkert. Hvis de følger et Kim Kardashian-ideal med kosmetiske behandlinger, er det også forkert. Damned if you do, damned if you don’t«.

Sociolog Catherine Hakim er da også stærk fortaler for, at både kvinder og mænd skal gå op i deres udseende. Fordi det kan være en adgangsbillet til en bedre tilværelse.

»Jeg betragter det som et udligningsværktøj både socialt og økonomisk«, siger hun.

Det samme forsvar for skønhedsrutiner har fjerdebølgefeministerne gjort sig til ambassadører for. De forsvarer kvinders ret til at se ud, som de vil.

Det har omvendt betydet, at det massive fokus på skønhed er blevet sværere at kritisere, vurderer Louise Yung Nielsen fra Roskilde Universitet. Og det gavner frem for alt skønhedsindustrien.

»Det er jo i høj grad en feminisme, der omfavner markedslogikkerne og som ved, at et godt udseende står i høj kurs på arbejdsmarkedet, på datingmarkedet og på sociale medier«, siger hun.

For ingen tjener penge på, at vi bare går rundt og ligner os selv, som skønhedsforsker Dorrit Bøilerehauge påpeger.

Sidste år omsatte den voksende skønhedsindustri globalt for mere end 625 milliarder dollars. Det svarer til 4,3 billioner kroner.

Illustrationen i toppen viser Kylie Jenner, Megan Fox og Lala Kent, som har et look, mange forsøger at efterligne. Den er lavet af Tomas Østergren, og billederne kommer fra Ritzau Scanpix.