Folketingsvalget viste flere endog meget positive ting om forholdet mellem borgerne og deres valgte politikere, mener også Dagbladet Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, da jeg træffer ham iklædt knaldrød T-shirt med avisens logo på maven. For alle dem, der længe har været meget engagerede i klimakampen og måske med rette kunne have ventet ikke at blive hørt, har valget været et stort gennembrud, siger redaktøren. Kombinationen af en bred folkelig bekymring og den slags mobiliseringer, vi ellers har vænnet os til at se på med et nostalgisk blik, kom faktisk til at præge den debat, hvor også tidligere skeptikerpartier som DF og Liberal Alliance har rykket sig.
»At noget så vanskeligt som klima, hvor det er så nemt at komme til at føle afmagt, kan komme til at fylde så meget, viser altså en høj grad af politisk lydhørhed i forhold til det, borgerne går op i, som er stærkt opmuntrende. Historisk var indvandringsdebatten udtryk for det samme. Det er noget af det, der gør, at dansk demokrati tilsyneladende er langt mere stabilt end de fleste demokratier i Vesten«, siger han.
Kort før jeg møder ham, trækker Stram Kurs’ omdiskuterede partileder, Rasmus Paludan, omgivet af politifolk en hale af grinende teenagere efter sig og får folk omkring til kort at vende opmærksomheden mod optoget. Der er langt til de højspændte scener i valgkampen, men selve indvandringsdebatten kom dog også der til at fylde meget mindre, end alle politiske iagttagere havde spået. Ifølge Rune Lykkeberg er netop Paludan den vigtigste forklaring.
»Den danske model har været, at vi inddrager de ekstreme og civiliserer dem gennem indflydelse. Vi kultiverer dem ved at tage dem alvorligt, og derfor kan vi tillade os stort se hvad som helst. Der er næsten ingen, der er bange for, at for enden af Inger Støjberg (V) og Pia Kjærsgaard (DF) står fascismen. Overbuddene har været gratis«.
