Peg fingre ad de rigtige
Jakob Skyggebjerg Kjær, 25 år, næstformand for Radikal Ungdom:
»Mine meddebattører forstår ikke, hvem der egentlig røvrender os. Venstreorienterede siger altid, at det er kapitalisterne. Højreorienterede siger altid, at det er indvandrerne. Men i virkeligheden er det dem, der har et kolonihavehus med havudsigt i København, mens boligmarkedet stikker af«.
»De har været heldige og fået en bid af kagen for mange, mange år siden og tænker nu: Det er virkelig dejligt, det skal vi aldrig lave om igen. Not in my backyard, tænker de. Men det stopper for udviklingen af vores samfund. Lige meget om vi taler om lgbtq+-personers rettigheder, et bæredygtigt boligmarked eller afskaffelse af efterløn, så er der den der indgroede ’øv, nu var det lige mig, det gik ud over’«.
»Vi er for dårlige til at pege fingre ad dem, der holder for meget på deres frem for at gøre noget for fællesskabet. Speltmødrene og dem i rækkehusene i Gladsaxe skal lige tænke over, om de tager deres eget beskyttende standpunkt eller det, der er til samfundets bedste«.
Politik tager tid
Lucas Emil Zukunft, 27 år, medlem af Konservativ Ungdom:
»Voksne politikere forstår ikke konsekvenserne af det, de laver. De får lavet analyser, målinger og alt muligt, men de følger det ikke nødvendigvis til dørs og ser det ikke ske i den virkelige verden«.
»Det kan f.eks. være på retsområdet, hvor der laves en reform. Hvis man så ikke ser, at kriminaliteten er faldet et halvt år efter, tænker man: ’Okay, vi hæver straffene på området igen, for reformen virker tydeligvis ikke’. Det hele skal gå så stærkt og skal være handlekraftigt, men det tager tid at se effekterne«.
»Det er ikke nødvendigvis modsat for os ungdomspolitikere. Vi er jo ofte idealisterne, der kommer med forslag, der slet ikke kan lade sig gøre i virkelighedens verden, men bare lyder godt. Men vi er nødt til at have vores daglige gang i den virkelige verden, modsat Christiansborg-politikere, fordi vi har studier og arbejde – indtil vi kan leve af politik, skulle jeg til at sige. Christiansborg er bare lidt afskåret fra den virkelige verden«.
Tag debatten seriøst
Isabel Havndrup Aackmann, 24 år, repræsentant for Studenterrådet ved Roskilde Universitet:
»Mine meddebattører forstår ikke, at DM i Debat ikke bare er noget, vi leger. Det, vi siger på Folkemødet-scenen, kan blive til morgendagens politik, hvis vi vil det. Det siger noget om os som generation og vores demokratiske selvtillid, hvis vi bare fjoller rundt på den scene«.
»Hvorfor bruge tiden på at tale om hunde, katte, måger og rygelov, når vi kan forsøge at løse nogle af vores generations største kriser? Vi lever i en opmærksomhedsøkonomi, og det er et kæmpe privilegium at få mikrofonen i hånden foran så mange mennesker. Vi får serveret deres opmærksomhed på et sølvfad, og vi skal bruge det på noget, vi egentlig mener. Man skal ikke falde i opmærksomhedsfælden og lave for meget sjov eller gøre grin med sig selv. Det er ikke DM i standup«.
»Jeg synes, det er at underkende den mulighed, vi bliver givet, hvis man ikke tager sig selv seriøst. Ungdommen kan virkelig meget, hvis vi lige lader være med at falde i fælden, hvor vi bare snakker om husdyr, fordi alle jo i forvejen godt kan lide at se en sjov kattevideo«.
Drop klimastereotyperne
Rasmus Jungersen Emborg, 28 år, daglig leder og medstifter af Gaia – Unge for et grønt erhvervsliv:
»Mange forstår ikke, at man godt kan være våbenelskende klimaaktivist. Bare fordi jeg vil gøre noget ved klimakrisen, betyder det ikke automatisk, at jeg er en 68’er-hippie, der hader våben og mener, at økonomisk vækst er fandens værk«.
»Det er farligt, når vi opstiller de falske modsætninger, for det går ud over klimakampen. Hvis man stereotypiserer aktivisme, kan man komme til at tro, at man absolut skal abonnere på alle typiske venstrefløjsmærkesager for at være med i kampen. Eller kaste maling på malerier og demonstrere på motorveje for at være klimaaktivist. Men vi mister handlekraft med stereotyperne. Jeg kan heller ikke se mig selv i dem«.
»Helt konkret kan jeg eksempelvis ikke sætte mine pensionspenge i bæredygtige løsninger, uden at pensionsselskabet laver en sammenkædning: ’Nå, du går op i klima? Så fravælger vi at investere din pension i våbenproduktion’. Men jeg mener, at demokratier skal have guns til at forsvare menneskerettigheder. Jeg bliver sat i et dilemma, jeg ikke kan genkende. Det er ikke modsætninger, og det er intellektuel dovenskab at tro det«.
Brug nu jeres magt
Ingrid Kjærgård, 23 år, forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom:
»De ressourcestærke, der ikke føler, at de har overskud til at involvere sig politisk, forstår ikke, at folkestyrets fjende kommer indefra. Vi taler så meget om Trump, Putin og alle truslerne ude i verden, men der, hvor jeg selv bliver allermest bekymret, er, når folk ikke tror, at de kan gøre en forskel«.
»Der er masser af problemer i det danske samfund. Men vi har enorm frihed, rigdom og velfærd, som vi tager for givet, når folk brokker sig over et system, der er meget bedre end mange andre steder. Vi taler ikke nok om, hvor stor en trussel vi selv er for vores demokrati«.
»Hvis man synes, at systemet er problemet, må man kaste sig ind i kampen, ellers ender det med at være de mest pengestærke lobbyister og indspiste ungdomspolitikere, der dikterer, hvordan landet skal udvikle sig. Danmark er det ultimative bevis på, at almindelige mennesker kan få magt ved at organisere sig i fagbevægelser, andelsbevægelser og foreningsliv. Det hjælper ikke noget at sige, at verden ikke står til at ændre. Det gør den. Brug nu jeres magt«.
Verden er ikke sort/hvid
Emma Falcher Talbro, 23 år, forretningsudvalgsmedlem af Lærerstuderendes Landskreds:
»Mange meningsdannere forstår ikke, at virkeligheden ikke er sort-hvid, selv om det kan være nemt at stille det sådan op. Der er så mange debattører, medier og mennesker, der har holdninger til noget, som de nok bare har hørt om – og så glemmer de nuancerne«.
»Jeg oplever det ofte i debatter om folkeskolen, når der tales om elever og læreres dårlige oplevelser. Der skrives om flugten fra folkeskolerne, og så bliver det ligesom referencepunktet for alle andre. Men det tegner et for hårdt billede, der kan være skadeligt. Selvfølgelig kan det være sandt, men det er jo ikke hele sandheden om folkeskolen«.
»Det sker især, når debatten rykker over på sociale medier. Her bliver den mere tilgængelig, men kommer også længere væk. Hvis man laver et Instagram-post eller en story om en sag, bliver det jo hurtigt lidt clickbait. Så går der selvfølgelig noget tabt for dem, der baserer deres holdninger på det. Der får jeg det sådan: Prøv at sætte dig lidt mere ind i sagen«.
Foreningslivet er nøglen
Ask Ellebjerg, 20 år, medlem af Det Danske Spejderkorps:
»Samfundet forstår ikke, at foreningslivet ikke bare er spejderlejre og fodboldturneringer, men en afspejling af resten af samfundet og en stor styrke, som vi skal blive bedre til at mobilisere«.
»Folk undervurderer kraften, der er i lokalmiljøet. Når vi taler eksempelvis udlændinge- eller socialpolitik, er det nemmere at tegne hårde linjer op uden at snakke løsninger. Det gælder også, når vi taler om en ungdom i mistrivsel. Vi skal kigge på, hvem det er, der ikke er med i de nære fællesskaber. Hvorfor ikke tage det ind i det stærke foreningsliv, der kan spille en nøglerolle i integrationen og trivslen?«.
»Vi mangler diversitet i vores foreningsliv og frivillige styrker, for det er så vigtigt, at vi ikke kommer til at ligne hinanden. Se bare på os otte, der er gået videre: overvejende mænd og alle med samme hudfarve. Hvis ungdomspolitik bliver så divers som muligt, spreder det sig til DM i debat. Hvis foreningslivet bliver så diverst som muligt, så spreder det sig også, fordi repræsentation og fællesskab er en vej ind i samfundet«.
Forstå din modstander
Aske Sjørvad, 29 år, freestylerapper hos Rapolitics:
»Mange i den politiske samtale forstår ikke, at det ikke er, fordi vi ikke forstår hinanden. Vi er bare uenige. Det er selvfølgelig lidt kringlet. Men mine meddebattører forstår eksempelvis ekstremt meget. Nærmest det hele. Jeg er bare ikke enig med dem«.
»Vi bevæger os længere væk fra hinanden, hvis vi forveksler uenighed med mangel på forstand. Man skal bare tænde for News eller have en diskussion rundt om middagsbordet med sin racistiske onkel eller veganske niece, før man opdager, at mange diskuterer alene for at få ret, men de hører intet af, hvad modparten siger. Og vi dyrker det, fordi det er mere sensationelt at mose hinanden med, hvem der har den største paratviden og kan huske flest tal, eller kalde modparten for uetisk, hvis han eller hun synes det modsatte af dig selv«.
»Men vi glemmer at forstå, hvorfor folk mener, som de gør: ophav, erfaringer, økonomisk ståsted, medier, man konsumerer. Vi kommer ikke særlig langt ved at reducere forskellighed og uenighed til idioti«.
fortsæt med at læse
