Hvad gør en mand, når samfundet ikke længere har brug for ham? Når hans rolle er irrelevant, udvisket, og hans følelser ikke har legitim plads? Han griber ud efter det eneste, han tror, han stadig kan tilbyde: kontrol.
Politikens serie om manosfæren sætter fokus på de fællesskaber, hvor mænd flokkes om hypermaskuline idealer: kontrol, rigdom, dominans. Mine veninder kalder det et reaktionært tilbagetog – en sidste krampetrækning fra en patriarkalsk tidsalder. Men hvad nu, hvis det ikke er en rest, men et symptom? Ikke et tilbageslag, men et råb om hjælp i en ny kønskrise?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
