»Min mor er instruktør og min far dokumentarist, så i min barndom fyldte film alting. Og jeg elskede det. Men i mine teenageår og starttyvere blev jeg optaget af, at jeg skulle se, hvad der ellers var derude, så efter to sabbatår ude i verden flyttede jeg til London og læste en bachelor i engelsk litteratur på King’s College«.
»Som ny studerende var jeg nok en blanding af usikker og ungdomsagtigt arrogant. Usikkerheden kom blandt andet af, at jeg ikke kendte det engelske skolesystem på samme måde som mine klassekammerater. Jeg var nødt til at arbejde meget for at indhente dem. Det gav mig både noget ydmyghed og en arbejdsmoral, jeg ikke havde haft før«.
»Fordi jeg havde to sabbatår, følte jeg mig også meget ældre end de andre. København er nok en underlig by at komme fra, for den måde, jeg var teenager på i København, mindede om, hvordan de var nye studerende. Alt handlede om at gå i byen, smadre sit værelse med ølflasker og føle sig sej, hvis man kendte en dj. Jeg var kun 20 år, men følte mig som en gammel nestor og tænkte: ’Nu må ungerne altså lige tage sig sammen og vaske op efter sig’«.
»Det hjalp heller ikke, at jeg boede på et kollegieværelse, der var så småt, at jeg hver morgen testede, om jeg stadig kunne nå begge vægge, når jeg rakte armene ud til siden. Det betød dog, at jeg fik set enormt meget af London, inden jeg flyttede i lejlighed med nogle fra studiet«.
