0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Endelig bliver værket afsløret

Et næsten halvanden kilometer langt kunstværk i Nevadas ørken bliver efter 50 år tilgængeligt for offentligheden.

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten alt, hvad der er forbundet med det kæmpemæssige kunstværk ’City’, er svært at begribe, som New York Times skriver.

Megaværket af den amerikanske kunstner Michael Heizer ligger i den fjerntliggende ørkendal Garden Valley i Nevada. Det enorme bygningskompleks er næsten halvanden kilometer langt og en halv kilometer bredt. Det har taget 50 år og kostet 40 millioner dollars – eller hvad der svarer til næsten 300 millioner kroner – at bygge.

Og nu står det så endelig færdigt.

Her kan du gå rundt mellem de to gigantiske monumenter ’Complex One’ og ’45°, 90°, 180°’.

Det ene minder om et enormt alter. Det andet består af flere rækker af enorme trekanter og rektangler.

En æstetik, der minder New York Times’ arkitekturkritiker Michael Kimmelman om en blanding af den mexicanske ruinby Chichen Itza og en tom motocrossbane eller en ufærdig motorvej.

Et kunstværk, der ikke kan opleves gennem et fotografiapparat eller en drone, men som skal udforskes til fods, langsomt og i øjenhøjde, skriver Michael Kimmelman, der har fulgt kunstneren og tilblivelsen af ’City’ gennem flere år for avisen.

Ifølge New York Times vil det snart være muligt at købe billetter online. Der vil være gratis entré for beboere i Lincoln, Nye og White Pine i Nevada, mens adgang for alle andre vil koste omkring 150 dollars.

Da der hverken er lys på de veje, der fører til komplekset, eller telefondækning, vil man blive hentet i en nærliggende by, når man skal besøge stedet. Til gengæld skal man så heller ikke regne med noget, der minder om en by, når man så ankommer. Der er hverken en museumsbutik eller bænke at sætte sig på.

Læs mere:

Annonce