Det var ligesom sådan, det hele begyndte.
Først i Arthur C. Clarkes science fiction-romanserie.
Siden i Stanley Kubricks filmatisering af samme fra 1968, ’Rumrejsen år 2001’, hvor en stor sort rektangulær sten, en såkaldt monolit, i forhistorisk tid giver en lyd fra sig og inspirerer en flok forhistoriske aber til at bruge knogler som slagvåben.
Og endelig, da mennesket tre millioner år senere finder en tilsvarende monolit begravet på Månen og i det vildt futuristiske år 2001 følger det signal, monolitten synes at sende i retning af Jupiters måne Europa, hvor der om bord på fartøjet ’Discovery One’ går alvorligt ged i parforholdet mellem computeren HAL og astronauten Dave Bowman.
Tak for tålmodigheden.
Nu til det nye.
Det var ikke ligefrem monolitter, selskabet om bord på en helikopter fra den amerikanske stat Utahs lokale naturmyndigheder var på udkig efter, da de forleden fløj over en afsides og øde egn af delstaten. Det var langhornede får, de nu – som hvert år – var ude for at tælle.
Jeg går ud fra, at det er en new wave-kunstner eller sådan noget, du ved, nogen, der er stor fan af ’Rumrejsen år 2011’
Bret Hutchings, pilot
Men så fik de øje på noget underligt, der stak op af den tørre røde jord. En rektangulær sølvskinnende genstand. Ikke ulig monolitten fra ’Rumrejsen år 2001’.
Helikopterens pilot, Bret Hutchings, så genstanden på nært hold.
»Jeg går ud fra, at det er en new wave-kunstner eller sådan noget, du ved, nogen, der er stor fan af ’Rumrejsen år 2011’ (som har placeret monolitten, red.)«, sagde han siden til den lokale tv-station KSLTV, som var først med nyheden.
Men langtfra de sidste til at stille alle de spørgsmål, som ingen – eller i hvert fald kun få, som foreløbig er tavse – kender svarene på.
’En massiv struktur’
Hvad er den lavet af? Hvor dybt ned i jorden stikker den? Og frem for alt: Hvis værk er det? Hidhører genstanden fra intelligensvæsner fra andre egne af rummet eller fra science fiction-begejstrede fidusmagere, som, gud ved hvor længe, har gået og ventet på, at nogen kom forbi denne tørre plet langt fra alting, så løjerne kunne begynde?
Nogle har sammenlignet figuren med værker af minimalistiske amerikanske billedhuggere som John McCracken. Men han døde i 2011, så der får man næppe noget svar. En talsmand for hans galleri, David Zwirner, har sagt til britiske The Guardian, at monolitten næppe er et af McCrackens værker, men måske af en kunstner, der med monolitten har ønsket at hylde ham.
Senere er samme talsperson åbenbart kommet på andre tanker. Eller også har han bare set den oplagte økonomiske fidus i at ændre udsagn. I hvert fald har han sagt til New York Times, at meningerne på galleriet er delte, og at han selv er overbevist om, at metaldimsen faktisk er et værk af John McCracken.
Teknisk set er en monolit en genstand af sten. Men den skinnende gæst i Utahs røde støv ser umiddelbart ud til at være lavet af metal. En monolit kan nu også betegnes lidt mere bredt som ’en massiv struktur’. Og mest kendt er glosen nok for sin rolle i Stanley Kubricks film.
Uanset om det er rumvæsner, afdøde eller nulevende billedhuggere eller deciderede plattenslagere, der har stukket den kantede metalpæl i jorden, har de gjort noget, de ikke må, fremgår det af en udtalelse fra delstaten Utahs afdeling for offentlig sikkerhed, DPS, som slår fast, at det ikke uden tilladelse er lovligt at opstille skulpturer på delstatens grund, »uanset hvilken planet man er fra«, som der står.
DPS holder monolittens præcise placering hemmelig for at undgå, at science fiction-fans, dommedagsprofeter og tidens righoldige bestand af konspirationsteoretikere i stort antal skal bevæge sig ud i det øde område, hvor der ifølge afdelingen er »en betydelig mulighed for, at de vil strande og få brug for hjælp«.
På de sociale medier raser diskussionerne og gætterierne om, hvad det er, der stikker op af Utahs ørkenlandskab. Om det er rumskrot. En slags intergalaktisk mobiltelefon. Et kunstværk. En practical joke. Eller noget syvende og nogenlunde lige så sandsynligt.
Ud fra indzoomede fotografier af genstanden mener nogle dog at kunne konstatere, at der ved dens fod anes striber, som kunne antyde, at der er brugt en stensav til at få tingesten i stukket i jorden. Ligesom nogle mener at kunne se skruer anbragt med regelmæssige mellemrum langs dens kanter. Endnu et mysterium i mysteriet.
Men hvem ved? Hvad der ligner skruer, er måske i virkeligheden rum-slang for signaturen ’Made in Space’.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
