Året er 1989. På et af Wolfgang Tillmans’ berømte fotografier ser man en gruppe unge mennesker på en natklub. En kvinde med mørkt hår, lukkede øjne og åben mund holdes fast i et ekstatisk øjeblik af to mandehænder, der rækker ind fra siden af billedet.
Anton Jäger var ikke født dengang, men siden han så fotografiet, har han tænkt, at der var noget smukt og uroligt stemningsfuldt over det.
Stadig får Tillmans’ fotografi ham til at tænke på de euforiske 90’ere og den ungdom, som efter Berlinmurens fald gav sig hen til trance og techno, festede på livet løs i London og Berlin og levede i ét langt nu efter Historiens afslutning.
I dag er 90’ernes euforiske ubekymrethed forbløffende langt væk. Alt er nu politisk, faktisk i en grad så det ser ud som om, at Vesten pludselig er vågnet og er blevet ekstra bevidst om verdens udfordringer, hævder Anton Jäger.
