Prustende halter Blixa Bargeld ind i mødelokalet. Hænger jakken – sort – over ryggen på en stol, sætter sig ned, tørrer sved og en lok af sit stålgrå hår væk fra panden med en serviet og hælder vand op i én bevægelse. Uden at se på mig.
Han drikker hele glasset i ét drag, fulgt af et nydelsesfuldt »Ahhhh«. Så kommer et dybt ræb.
Stadig uden at kigge på mig. Jeg forsøger forsigtigt at få samtalen i gang ved at foreslå, at vi kan tale lidt om Berlin.
»Åh nej! Berlin, den gamle historie – igen«.
