Og jeg går ud fra, at den elektroniske smøg virker som en magnet for mit blik, fordi den bryder fuldstændig med min forestilling om, hvem Rachel Cusk er: en elegant kvinde på 53 år, forfatter, gift for tredje gang med kunstneren Siemon Scamell-Katz, bosiddende delvis i en arkitektonisk lækkerbisken af et nybygget hus på landet i Norfolk, delvis i en lejlighed i London, tidligere kostskoleelev, kreativ klasse, intellektuel ... fortsæt selv.
Ikke den typiske vaper, med andre ord.
Men på en måde er det faktisk ganske kendetegnende for Rachel Cusk, at hun bryder med folks forestillinger og forventninger. Det har hun gjort flere gange i sit liv og sin karriere.
Senest har hun vendt op og ned på vores forestillinger om, hvad en roman er. I ’Omrids’-trilogien – der består af bøgerne ’Omrids’, ’Transit’ og ’Kudos’ – skriver hun om forfatteren Fayes oplevelser. Men i løbet af de tre bøger siger jegfortælleren nærmest ingenting selv, og vi får som læsere kun meget lidt at vide om hende. Vi ved, at hun har to sønner, at hun i begyndelsen af trilogien netop er blevet skilt og i tredje roman bliver gift igen, og at hun i den anden roman køber og istandsætter en lejlighed i London. Men det er så også mere eller mindre det.
