Alt for mange unge har det ad helvede til. Det er udgangspunktet for både romanen ’Blomsterdalen’ og den filosofiske bog ’Utilstrækkelig’. Den første går helt tæt på det levede ungdomsliv, så pulsen både stiger, og blodet isner i årerne, mens den anden i glasklart sprog forklarer, hvorfor det går så galt.
Niviaq Korneliussen debuterede med ’Homo sapienne’, en nær skildring af, hvordan det er at være lesbisk i Grønland. Den blev hun nomineret til Politikens Litteraturpris for, ligesom hun nu er nomineret for roman nummer to, ’Blomsterdalen’, der handler om den udbredte selvmordskultur blandt grønlandske unge. Hvert kapitel indledes med en nøgtern beskrivelse af endnu et selvmord, såsom »Pige 15 år. Hængning uden for et tømrerværksted med en ledning«. Korneliussen skriver om en ung, unavngiven grønlandsk kvinde, der både har en sød familie og en skøn kæreste, men går til i selvlede.
Christian Hjortkjær er højskolelærer, Søren Kierkegaard-ekspert og beskæftiger sig også med unges vilkår. Han underviser ligefrem i et fag med titlen ’Det utilstrækkelige selv’ og skriver i sin bog ’Utilstrækkelig’ om, at når han tager imod 130 nye højskoleelever, vil der være en del med spiseforstyrrelser, en del med angst, en del med ocd, og så vil der »være en eller to, der har selvskadende adfærd, som skærer i sig selv eller tænker på selvmord«.
I sin bog diagnosticerer han en ung generation, der lever i et samfund, der har gjort op med stramme regler og nu i stedet på giftig vis byder de unge: »du skal gøre alting af lyst, og du skal nyde det«.
