Niviaq Korneliussens ’Blomsterdalen’ er ikke et vidnesbyrd i egentlig forstand, men et eminent opråb, som man læser stadig mere febrilsk og beklemt.

Vigtig roman borer sig ned i Grønlands smertende sår. Måske kan den endda forandre noget

Grønland har verdens højeste selvmordsrate, og det er det, Niviaq Korneliussens roman kredser om. Foto: Angu Motzfeldt
Grønland har verdens højeste selvmordsrate, og det er det, Niviaq Korneliussens roman kredser om. Foto: Angu Motzfeldt
Lyt til artiklen

Hvem er hun, den navnløse jegfortæller i Niviaq Korneliussens nye roman, ’Blomsterdalen’? Da vi første gang møder hende, er hun i fuld gang med at bryde op fra Nuuk, egentlig drages hun mod det utopiske Canada, men antropologistudiet i Aarhus, hvor hun er på vej hen, kunne måske være det næstbedste.

Uanset hvad vil hun væk, for hun er træt af sin familie, træt af frikadeller med brun sovs og træt af morens evige trang til at organisere og af søsterens evindelige fuldkommenhed – først manifesteret i barndommens lyserøde kjoler, siden i den helt rigtige woke inuittatovering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her