Hvem er hun, den navnløse jegfortæller i Niviaq Korneliussens nye roman, ’Blomsterdalen’? Da vi første gang møder hende, er hun i fuld gang med at bryde op fra Nuuk, egentlig drages hun mod det utopiske Canada, men antropologistudiet i Aarhus, hvor hun er på vej hen, kunne måske være det næstbedste.
Uanset hvad vil hun væk, for hun er træt af sin familie, træt af frikadeller med brun sovs og træt af morens evige trang til at organisere og af søsterens evindelige fuldkommenhed – først manifesteret i barndommens lyserøde kjoler, siden i den helt rigtige woke inuittatovering.
Hjembyens eneste velsignelse synes at være Maliina, som en tidlig morgen er kommet joggende ind i jegfortællerens liv og har gjort kål på alle de dystre tanker, og som hun nu så småt er ved at blive kæreste med. Korneliussens hovedperson fremstår som det sorte får både i familien og i hjembyen, men først og fremmest også som helt almindelig ung, forvirret og forelsket.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
