Med trætte fødder og ben er vi på vej tilbage fra en dagsvandring i Tatrabjergene i det sydlige Polen. Det er snart spisetid. Inde i granskoven mellem de høje nøgne stammer kommer en fyr med rygsæk vandrende mod os, men pludselig vender han om og siger noget med en blanding af begejstring og ophidselse, mens han peger gennem træerne, ned ad skovsiden. Og så forstår vi: Der er en brunbjørn.
Ni timer tidligere har vi betalt 8 zloty (ca. 12 kroner) for adgang til Tatra Nationalpark og ser på opstillede plancher, hvordan man tilkalder hjælp ved uheld, og at den polske del af nationalparken på 211 km2 også rummer brunbjørne. Det skænkede vi ikke umiddelbart meget opmærksomhed på det tidspunkt, men nu er det pludselig meget virkeligt.
Vi befinder os i Kuznice i udkanten af byen Zakopane, som emmer af skisportssted, men her i juli er det vandrestave, sommershorts og støvler, der betræder cafeerne. En lift med lukket kabine sender på 20 minutter gæster op til bjergryggen i Høje Tatra, men vi har planlagt at bruge de cirka tre timer, det tager at vandre i samme retning op gennem dalen Dolina Kondratowa.
Efter få minutter sænker skovens fred sig rundt om os, da vi følger stien ind mellem høje, ranke grantræer, hvor kun de øverste grene har nåle og lukker lyset ude. Stien er lagt af kyndige hænder på en god dag med store glatte flader.
