Regnen hagler ned på bilens forrude og stopper næsten trafikken helt på motorvejen mellem Køge og Borup. Men da jeg drejer fra mod Skælskør, stilner regnen af, og næsten symbolsk bryder solen gennem skyerne, i det øjeblik jeg får øje på kuplerne over marken lidt uden for Dalmose på Vestsjælland.
»Velkommen til Møllegårdens trætophytter og shelterplads. Ved ankomst bedes du henvende dig til os: Ruth, Poul eller Susanne«, står der på et skilt på den lille p-plads i skoven.
»Jeg kommer fluks løbende«, lyder det fra Ruth, da hun besvarer mit opkald.
I samme øjeblik kommer en bil ud fra gårdspladsen. Den stopper, motoren slukkes, og en ældre herre stiger ud. Han går rundt om bilen og giver mig et varmt håndtryk:
