Man skulle egentlig tro, at det rakte at have skrevet et par af verdenshistoriens mest læste og elskede romaner. Og undervejs opfundet en komplet verden udstyret med sin egen unikke geografi, egne folkeslag, flere sprog, historie, mytologier samt et galleri af helte og monstre. Men J.R.R. Tolkien satte åbenbart overliggeren lige et nøk højere.
Da han som ung vendte hjem fra Første Verdenskrig, var han ikke alene traumatiseret af de rædsler, han havde oplevet i skyttegravene, og i dyb sorg over at have mistet sine nærmeste venner. Han var også så fortvivlet ved udsigten til den moderne maskinelle verden, som krigen indvarslede, at han brugte resten af sit liv på at skabe et alternativ.
Mens andre efter krigens industrielle ragnarok vendte de gammeldags dyder og værdier ryggen og i stedet bekendte sig til nye ismer som ateisme, kommunisme og nihilisme, gik Tolkien den modsatte vej. Blandt andet ved i romaner som ’Hobbitten’ og ’Ringenes herre’ at gribe tilbage til værdier fra en anden tid.
Tolkien opponerede imod det rodløse og historieløse samfund, siger historikeren Casper Clemmensen, forfatter til bogen ’Tolkiens mytiske Jylland’, som udkommer i næste uge.
