Al begyndelse er svær.

Kvindernes kamp i Danmark for ligestilling har været lang og sej. Det er kun 2 år siden, at vi fejrede 100-året for kvindelig valgret.

Og der er stadig hjørner af ligestillingsspørgsmålet, som først og fremmest har en feminin vinkel. Men jeg vil tillade mig at påstå, at de næste års ligestillingskamp ikke først og fremmest tilhører kvinderne.

Den megen på kvotering af lederstillinger og bestyrelsesposter og professorater er i min optik en elitær diskussion – og fred med det. Det skal der også være plads til.

Men et af de store og helt væsentlige ligestillingsproblemer år 2010 er, at vores uddannelsessystem er feminint indrettet.

Groft sagt er det sådan, at i folkeskolen får piger karakterer, drenge får diagnoser. Piger gennemfører ungdomsuddannelserne, drengene dropper ud.

Unge kvinder dominerer de højere uddannelser, og når jeg en gang bliver gammel, så vil jeg med stor sikkerhed være tvunget til at blive behandlet af en kvindelig læge.

Var jeg en hest, ville det allerede være en realitet, for selv den begavede bondesøn har ikke længere karakterer, der er høje nok til at blive dyrlæge.

Ser vi på de unge mænd, så er overrepræsentationen i både kriminal- og misbrugsstatistik til at tage og føle på.

Ser vi på hjemløse, så er det også i overvejende grad noget, der rammer mænd og i tiltagende grad mænd med indvandrerbaggrund.

Eksemplerne står i kø, men der bliver kun taget få forsigtige skridt til at se på de maskuline ligestillingsspørgsmål.

De militante feminister mener noget i retning af, at nu har manden været ovenpå i mange år, og så skal han dæleme mærke, hvordan det er at være nederst. Forståeligt, men ukonstruktivt.

Heldigvis er der forsigtige pip også fra kvinder om vigtigheden af at se hele vejen rundt, men i det samlede billeder fylder de maskuline ligestillingsproblemer stadig forsvindende lidt.

Så der er langt igen.

Alle ligestillingsordførere i Folketinget er kvinder bortset fra i Liberal Alliance, der kun har mandlige folketingsmedlemmer.

Hvornår får vi den første mandlige ligestillingsordfører i mit eget parti?

Skal vi som mænd opfordre til, at mænd skal stemme på mænd?