Det værste, man kan komme ud for i den aktuelle samfundsdebat, er at blive kaldt et ord på syv bogstaver: KLYNKER.
Er det først slået fast, at ens ærinde blot er udtryk for klynk, har man ikke en chance for at blive taget alvorligt. Man må bare se at tage sig sammen. Velfærdssamfundet skulle ellers netop handle om, at den svage ikke behøver at være bange for sin svaghed. At man altid i sidste ende har ansvaret for sit liv – og dermed en vis frihed – har ikke noget at gøre med, at alle kan have brug for hjælp.


























