Annonce
Annonce
Debat

Studerende skriver og ræsonnerer som 11-årige

Opløsningen af sproglige kompetencer fører til selvskabt fascisme, mener lektor.

306
Annonce

Schultz-Jørgensen

Blå bog

Kresten Schultz-Jørgensen arbejdede på Politiken fra 1994 til 1999, hvor han bl.a. var debatredaktør og lederskribent.

Har været chefredaktør på Aktuelt og Dagen.

I dag er han stifter af og direktør for kommunikationsfirmaet Lead Agency.

Han er ekstern lektor i strategisk kommunikation på CBS og censor på KU, RUC og Syddansk Universitetscenter.

Når det kommer til ungdommen, er jeg en glad ambassadør.

Efter ti år som underviser og censor på landets universiteter forekommer unge mennesker i tyverne mig mere flittige, fokuserede og empatiske end generationerne, der gik forud, min egen inklusive.

Men skrive kan de ikke.

Denne vinter har jeg igen censureret flere end hundrede opgaver hos blomsten af Danmarks ungdom på kommunikations- og politikstudierne.

De skriver som 11-årige, så er det sagt, og de ræsonnerer på nogenlunde samme niveau.

Det banale, retstavningen, først – og her er min egen uofficielle hitliste:

Ingen kan bøje ’synes’ i nutid; det bliver altid til ’syntes’. Mangel på nutids-r. (»Jeg lære en masse«). Sammensatte ord i ét ord. Diskussion bliver til ’diskution’. Kommaer som en by i Rusland.

Men retstavning er ikke sagens kerne. Det afgørende er tabet af skriftsprog.

Evnen til at fremføre et argument, at gennemføre en analyse, at drage en konklusion. Hovedsætninger, bisætninger og længere tekstafsnit. Sokratisk argumentation: at bygge på logik og alligevel række ud mod tvivlen.

For fanden, hvor er den slags totalt long gone. Borte har taget skriftsprogets ræsonneren. Tilbage er talesprogets følelser, fornemmelser og fordomsfulde værdidomme.

En virksomhed, der er ’latterlig’. En politiker, der er ’komplet idiot’. Håndfaste domme afsagt af 22-årige analfabeter fulde af selvtillid.

Lad mig give typisk eksempel: Eksamensopgaven lyder på en analyse af virksomhed X’s udfordringer og muligheder i forhold til en kommende politisk lovgivning, der skærper kvalitetskravene til virksomhedens sukkerholdige produkter.

Besvarelsen bør således indeholde data, argumentation og en række anbefalinger, som den studerende forholder sig ydmygt og diskuterende til.

Virkeligheden er oftest en anden: I tidens stil får vi en voldsom ophobning af ’synsninger’ på det allermest overfladiske spinplan. Virksomhedens direktør skal f.eks. »gå på tv«, ellers er han »helt til grin«.

Færre ord, mindre råderum, flere fordomme. Dét er, som bekendt, fascisme.

Kresten Schultz-Jørgensen

Man kan jo mene, som progressive sprogforskere ynder at gøre det, at et »levende« sprog kun vidner om sproglig »kreativitet«. At unge mennesker nu som altid jonglerer med de semantiske muligheder, hvorfor udviklingen aldrig kan være andet end »spændende«.

Men jeg tror faktisk, at »udviklingen« har karakter af afvikling, og at George Orwell havde ret: Opløsningen af sproglige kompetencer medfører nødvendigvis en erosion af tankekraft og et goddag til den selvskabte fascisme.

Færre ord, mindre råderum, flere fordomme. Dét er, som bekendt, fascisme.

I så fald trækker afviklingen på både massemediernes blodrus og det politiske livs niveaufald. Dannelseskrisen i både familien, folkeskolen og gymnasiet. Fortsæt selv listen.

Lad mig imidlertid pege på en anden og delvis overset årsag: at tidens digitale teknologier i sig selv sænker samfundets tankekraft.

Et problem er mængden af information og den helt indbyggede overfladiskhed, der nødvendigvis følger af de aldrig hvilende mobiltelefoner, ultrabærbare og iPads.

Et andet problem er teknologiernes funktionsmåde, dvs. kravet om multitasking og de parallelle bevidstheder: e-mails på computeren, opdateringerne på Facebook, meldingerne på Twitter.

Allerværst er dog teknologiernes formater. Det skal ikke bare være hurtigt.

Det skal også være kort og allerhelst tæt på talesprogets verden, hvad der jo kan være sjovt nok for sprogforskere, men sjældent er befordrende for hverken analysekraften eller abstraktionsevnen.

Konkret: Sms’er kan indeholde 160 tegn, Twitter-mediet 140, hvad der nødvendiggør uautoriserede forkortelser, telegramstil uden subjekter samt lydudtryk og værdidomme snarere end argumenter.

Sådan er det, spade.

Fascismen er på vej, pissefed på Facebook.

Kresten Schultz-Jørgensen

Konsekvenserne omfatter både skrivning, tankekraft og dermed – med et stort ord – samfundets samlede meningsdannelse. Orwell ville tænke sit om Danland 2011.

Det samme ville Sokrates. På Athens torv stillede han som bekendt sit irriterende spørgsmål – Hvad mener du egentlig? – netop for at lukke luften ud af de overfladiske ordkaskader.

I dag er overfladen indført pr. teknologi. Jeg skal ikke løbe åbne døre ind ved at gentage argumenterne fra den klassiske retorik og filosofi, men blot understrege, at vores civilisation grundlæggende bygger på flere tusinde års understregning af, at meningsdannelsens kriterier i princippet er de samme, som man stiller til en videnskabelig diskussion.

At vi gør os umage, snarere end tænke og skrive efter, hvad jeg vil kalde den mindste modstands princip – fordommene.

Umagen omfatter for det første kravet til logik. Tænker du stringent? Dernæst kravet om at tænke frit og ubundet – ejer du tvivl og nygerrighed? Derefter kravet om argumenter og bevisbyrde. Kravet om kontekst og sammenhæng.

Nå ja, og dine egne argumenters subjektivitet: Hvorfor – og dermed tilbage til Sokrates – hvorfor mener du egentlig det, du mener? Alt det bør ligge lysende klart, før du kaster din værdidom i hovedet på os andre.

Min egen er positiv for en følsom og velopdragen ungdom. Men skrive kan de ikke. Tænke kun til husbehov. Fascismen er på vej, pissefed på Facebook.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce