Debat

Sluk dog for mail, mobil og Facebook

Sygelig multitasking hærger danske arbejdspladser, skriver Kresten Schultz Jørgensen.

Debat

En af mine bekendte laver 20 statusopdateringer dagligt på sin Facebook, sender 5-10 tweets og tjekker e-mail og sms’er på sin telefon uafbrudt under møder og almindelige samtaler for slet ikke at tale om serier af mail både om aftenen og i weekenderne.

Og hvad så? Må hun ikke selv om det? Er vi ikke alle voksne mennesker, hvis evne til at slukke for cyberspace bør være et helt personligt anliggende?

Jeg er uenig.

Håndholdt adgang til digitale netværk er et magtfuldt fænomen, og nogle er i disse år åbenlyst afhængige. Afhængigheden er det første problem.

Problem nr. 2 er, at afhængigheden helt reelt er med til at spolere samfundsøkonomiens intelligente produktivitet.



Lad os starte med produktiviteten, hvor der er masser af dysfunktionelle elementer på de danske arbejdspladser: vores manglende evne til at tiltrække og beskæftige udenlandsk arbejdskraft eksempelvis. Mængden af sort arbejde. Det sanseløse bureaukrati.

Min påstand er, at retningsløs multitasking formentlig er det allerstørste problem. Møder, der er spild af tid, fordi ingen rigtigt hører efter. Præsentationer, der er tabt på gulvet, fordi alle har opmærksomheden deponeret andetsteds. Analyser, der er overfladiske og uden dybde.

Øh, var det ikke meningen, at nettet skulle forøge produktiviteten? Jo, og det gør nettet også lige indtil det punkt, hvor alle kommunikationsmulighederne bliver til forstyrrelser.

Der, hvor overfladisk multitasking ødelægger det arbejde, der nu engang kræver nærvær og permanent fordybelse.

Forstyrrelserne kan naturligvis på det konkrete plan være irriterende, når nogen – hvis nærvær synes påkrævet – hele tiden skæver til deres egen håndflade, men problemet er også samfundsøkonomisk, når vi forveksler arbejde med det at distribuere information.

Sagt enkelt og med en kærlig reference til sociologen Niklas Luhmann: Det moderne samfunds grundvilkår er kompleksiteten, det vil sige den konstante forøgelse af udfaldsrum og muligheder.

Skal ledelse og kommunikation give mening, skal man nødvendigvis reducere kompleksiteten, ikke forøge den.

Ideen om multitasking forekommer mig i det lys at være et selvbedrag af umådelig rækkevidde. Man åbner sin mailboks, lytter til en kollega, skimmer nettets nyheder, sender en sms og laver en statusopdatering.

Det lyder effektivt, men er det modsatte, hvad også sagkundskaben kan bekræfte.

Et eksempel: Den amerikanske psykolog David Meyer satte i forskningsprojekt en lang række forsøgspersoner til at skrive en rapport, samtidig med at de skulle besvare mail.

Andre skulle gøre rapporten færdig, før de fokuserede på deres mail – og ja, deres rapporter blev gennemgående langt bedre og i øvrigt produceret halvanden gang så hurtigt.

Herefter videre til problem nr. 2: afhængighed af at være ’på’. Jeg er helt enig med Roger Cohen, der i New York Times lige efter nytår mente, at kerneproblemet reelt er psykologisk:

Trangen til at tjekke mail og sms’er, hvis fravær (og for den afhængige vil der som bekendt altid være et fravær) øger følelsen af at være uønsket eller endda uelsket.

Følelsen af at være uelsket fører til lavt selvværd, og det fører med statsgaranti til lav produktivitet.

Har Cohen ret, har vi at gøre med en ny afhængighedskultur, der forbinder kollegernes mail søndag morgen (der inden weekenden er omme er blevet til både 10-15 svarmail og kopier) med både Facebook og sms’er – alt sammen i en håndholdt telefon.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Har Cohen ret, har vi at gøre med en ny afhængighedskultur, der forbinder kollegernes mail søndag morgen (der inden weekenden er omme er blevet til både 10-15 svarmail og kopier) med både Facebook og sms’er – alt sammen i en håndholdt telefon.



En afhængighedskultur, som virksomheder og myndigheder nødvendigvis må tage et medansvar for.

Cohen nævner en række virksomheder, der har taget konsekvensen, eksempelvis den tyske bilproducent Volkswagen, der ved årsskiftet besluttede at lukke for alle medarbejdernes serveradgang efter arbejdstids ophør.

Mit eget favoriteksempel er den franske it-virksomhed ATOS, der har indført et decideret forbud mod mail om aftenen og i weekenderne. Firmaet, der beskæftiger 80.000 medarbejdere i fem lande, har taget beslutningen oven på en undersøgelse af den interne kommunikation, der viste, at medarbejderne i gennemsnit modtager over 100 mail om dagen, hvoraf kun 15 procent vurderes som ’nyttige’.

Resten var ren spild eller endnu værre: forøgelse af den kompleksitet, man formentlig allerede har rigeligt af. Ord, ord, ord.



Firmaets topchef går forrest. Han har angiveligt ikke sendt en eneste mail overhovedet i to år og synes ikke at savne ledelseskraft og fokus.

Og dermed pointen, igen: Den sygelige multitasking handler ikke primært om den såkaldte work-life balance, det vil sige evnen til at skille arbejde og frihed. Den handler næppe heller om forskel på generationer, hvor de unge – som det nogle gange påstås – har løst multitaskingens gåde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Herregud: Der er ingen gåde. Der er mennesker, der kan have mange bolde i luften samtidigt; fint. Og så er der situationer, hvor nærvær og 100 procents koncentration er påkrævet, hvis man vil gøre en forskel for lige præcis dette menneske eller denne idé.

Problemet er afhængigheden. En begærlighed – efter nyheder, information, kontakt, bekræftelse – der dybest set aldrig kan tilfredsstilles, og hvor nogen skal have hjælp, når de taber styringen.

Hep, hep for Atos og Volkswagen. Og et forslag om, at de af os, der kan bestemme noget, sætter magt bag agt i vores virksomheder: ingen mail om aftenen og i weekenderne. Facebook lukket i arbejdstiden. Mobiltelefoner slukket under alle møder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce