En af mine bekendte laver 20 statusopdateringer dagligt på sin Facebook, sender 5-10 tweets og tjekker e-mail og sms’er på sin telefon uafbrudt under møder og almindelige samtaler for slet ikke at tale om serier af mail både om aftenen og i weekenderne.
Og hvad så? Må hun ikke selv om det? Er vi ikke alle voksne mennesker, hvis evne til at slukke for cyberspace bør være et helt personligt anliggende?
Jeg er uenig.
Håndholdt adgang til digitale netværk er et magtfuldt fænomen, og nogle er i disse år åbenlyst afhængige. Afhængigheden er det første problem.
Problem nr. 2 er, at afhængigheden helt reelt er med til at spolere samfundsøkonomiens intelligente produktivitet.
Lad os starte med produktiviteten, hvor der er masser af dysfunktionelle elementer på de danske arbejdspladser: vores manglende evne til at tiltrække og beskæftige udenlandsk arbejdskraft eksempelvis. Mængden af sort arbejde. Det sanseløse bureaukrati.
Min påstand er, at retningsløs multitasking formentlig er det allerstørste problem. Møder, der er spild af tid, fordi ingen rigtigt hører efter. Præsentationer, der er tabt på gulvet, fordi alle har opmærksomheden deponeret andetsteds. Analyser, der er overfladiske og uden dybde.
Øh, var det ikke meningen, at nettet skulle forøge produktiviteten? Jo, og det gør nettet også lige indtil det punkt, hvor alle kommunikationsmulighederne bliver til forstyrrelser.
Der, hvor overfladisk multitasking ødelægger det arbejde, der nu engang kræver nærvær og permanent fordybelse.
Forstyrrelserne kan naturligvis på det konkrete plan være irriterende, når nogen – hvis nærvær synes påkrævet – hele tiden skæver til deres egen håndflade, men problemet er også samfundsøkonomisk, når vi forveksler arbejde med det at distribuere information.
Sagt enkelt og med en kærlig reference til sociologen Niklas Luhmann: Det moderne samfunds grundvilkår er kompleksiteten, det vil sige den konstante forøgelse af udfaldsrum og muligheder.
Skal ledelse og kommunikation give mening, skal man nødvendigvis reducere kompleksiteten, ikke forøge den.
Ideen om multitasking forekommer mig i det lys at være et selvbedrag af umådelig rækkevidde. Man åbner sin mailboks, lytter til en kollega, skimmer nettets nyheder, sender en sms og laver en statusopdatering.
Det lyder effektivt, men er det modsatte, hvad også sagkundskaben kan bekræfte.
Et eksempel: Den amerikanske psykolog David Meyer satte i forskningsprojekt en lang række forsøgspersoner til at skrive en rapport, samtidig med at de skulle besvare mail.
Andre skulle gøre rapporten færdig, før de fokuserede på deres mail – og ja, deres rapporter blev gennemgående langt bedre og i øvrigt produceret halvanden gang så hurtigt.
Herefter videre til problem nr. 2: afhængighed af at være ’på’. Jeg er helt enig med Roger Cohen, der i New York Times lige efter nytår mente, at kerneproblemet reelt er psykologisk:
Trangen til at tjekke mail og sms’er, hvis fravær (og for den afhængige vil der som bekendt altid være et fravær) øger følelsen af at være uønsket eller endda uelsket.
Følelsen af at være uelsket fører til lavt selvværd, og det fører med statsgaranti til lav produktivitet.
Har Cohen ret, har vi at gøre med en ny afhængighedskultur, der forbinder kollegernes mail søndag morgen (der inden weekenden er omme er blevet til både 10-15 svarmail og kopier) med både Facebook og sms’er – alt sammen i en håndholdt telefon.
Skriv kommentar