Michael Jalving: Pas på den 'svenske bacille'
Den borgerlige debattør Mikael Jalving advarer imod svenske tilstande i Danmark.
| AF Poul Aarøe Pedersen, analyseredaktør |
Mikael Jalving
Blå bog
Mikael Jalving (f. 1968) er ph.d. i historie, kommunikationsrådgiver og indehaver af Ord der Virker, samt kommentator ved Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor han bl.a. har sin egen blog.
Mikael Jalving har tidligere skrevet bl.a. ’Mig og Muhammed’ (2010), der er udgivet på Trykkefrihedsselskabets Bibliotek.
Hans nye bog ’Absolut Sverige - En rejse i tavshedens rige’ udkommer 24. februar på Jyllands-Postens Forlag.
Mikael Jalving, hvorfor er de skide svenskere så interessante, at du har
skrevet en hel portrætbog om deres land?
»Det er vores naboer, broderfolk og ærkefjende gennem mange århundreder. Der
er masser af modsætninger mellem Sverige og Danmark – og masser af ligheder.
Svenskerne bor faktisk lige på den anden side af København, og derfor er det
da interessant at se, hvad der gemmer sig bag de fordomme, man måtte have om
Sverige«.
Det var Jyllands-Postens Forlag, der tog kontakt til dig for at skrive
bogen. Hvorfor tror du, at de lige har haft dig i tankerne?
»De ville gerne have et kærligt og kritisk portræt af vores nabofolk. Selv om
alle danskere har nogle billeder af Sverige – af Olof Palme, Systembolaget
og fodboldlandsholdet – så ved vi i virkeligheden ikke, hvad det egentlig er
for et land. Øresund ligger som en slags åndelig Berlinmur mellem det danske
og det svenske«.
Du skriver i din bog, at vi bør følge udviklingen i Sverige nøje, for »en
skønne dag risikerer Sveriges problemer at blive Danmarks«. Hvilke problemer
tænker du på?
»Det er især de problemer, der har at gøre med indvandring, radikal islam og
mulige terroranslag. Kort før nytårsaften arresterede man tre
Taleban-svenskere i Herlev og en fjerde i en forstad til Stockholm. Det er
noget nyt, at vi pludselig har svenske terrorister i Danmark. Ifølge alle
indicier havde de til hensigt at skade civile og publicistiske aktiviteter i
Danmark (de fire blev arresteret for terrorplaner mod JP/Politikens Hus,
red.). Dette er blot et eksempel på, hvad det er for nogle problemer, vi
risikerer at få fra Sverige«.
Hvis man ser bort fra denne konkrete sag, hvad er det så for nogle
problemer med radikal islam, som Sverige slås med, som Danmark ikke slås med?
»Der eksisterer en udelukkelseskultur, en selvcensurskultur, som er meget mere
udpræget i Sverige end i Danmark. Man forsøger hele tiden at skubbe
problemerne ud til siden, enten ved at tie dem ihjel eller ved at dæmonisere
de mennesker, som er kritiske over for problemerne eller håndteringen af
dem, sådan som man ser det i forhold til Sverigedemokraterna. Man lukker
simpelt hen den frie debat«.
Jeg kommer selv i Sverige flere gange om måneden og følger jævnligt med i
de svenske medier. Der er da masser af kritisk debat i medierne: Som du selv
skriver i din bog, er det »ekstremernes land«, hvor man møder »glødende
monarkister i clinch med republikanere«, »intellektuelle ultrafeminister,
der blæser til kamp mod mandschauvinisme« og en »social ulighed, der er
større eller på niveau med den i USA«. Der er masser af fronter i
samfundsdebatten?
»Ja, det er rigtigt, det er også det, der gør Sverige så fascinerende. Under
den pæne overflade har du en enorm spændvidde af modsætninger og
konfrontationer. Men det, man tør skændes om, er det ufarlige; det, der på
en måde er lidt ligegyldigt«.
Du mener måske, det er ligegyldigt, men kan det ikke tænkes, at svenskerne
mener, at disse temaer er mere interessante end debatten om muslimer?
»Du har sikkert ret i, at en stor del af de mennesker, som dominerer det
politiske, akademiske og mediale system, mener, at spørgsmålet om muslimer
er irrelevant eller ligefrem pinligt. De synes simpelt hen, at der er andre
prioriteter, der er vigtigere, og det kan man også godt argumentere for, at
der er. Men det, der er karakteristisk for disse mennesker, er, at de bor i
Stockholm, til nøds i Göteborg. De mennesker, jeg har talt med uden for
Stockholm, ser anderledes på det«.
Det lyder umiddelbart, som om du bare har fået bekræftet nogle af de
fordomme om Sverige, vi allerede har i den danske debat. Hvad er det nye i
din bog?
»Det nye er, at der kommer nogle billeder og udsagn på. Jeg har bestræbt mig
på at være reporter, på at være et medie, der rejser rundt og taler med
nogle kritiske stemmer«.
Hvad er en fri debat for dig?
»Ingen lande har en 100 procent fri debat, men nogle er bedre til det end
andre. En fri debat er en debat, hvor man diskuterer åbent i den politiske
sfære – i aviser, magasiner, radio og tv – og hvor man ikke risikerer at
trække debatten ind i retssale. Dette er på det seneste sket i Danmark, og
det ser jeg som et tegn på, at den ’svenske bacille’ kryber ind i den danske
måde at føre politisk samtale på: at man politianmelder alle mulige, der
blander sig i debatten. Der er ganske vist ikke så mange af sådan nogle
sager i Sverige lige p.t., men det er en ’svensk’ måde at reagere på. Og når
jeg skriver, at Sveriges problemer kan blive Danmarks, hentyder jeg også
til, at den generelle frygt for debat forplanter sig til Danmark«.
Hvem er det helt specifikt, der lukker ned for debatten?
Der er tegn på, at Sverige med små skridt er på vej til at blive et normalt europæisk land, hvor journalister, intellektuelle og andre blander sig i debatten som indvandrerkritiske stemmer.
Mikael Jalving
»Det er ikke, fordi der er en masterplan. Der er ikke tale om en konspiration.
Der er blot en gensidig forståelse omkring nogle overordnede principper for
debatten. På de store aviser, hos akademikerne og blandt de toneangivende
politikere er der en gensidig forståelse af, at man i Sverige har en åben og
generøs indvandringspolitik. Det bliver gentaget igen og igen som et mantra.
Og så er det kun randeksistenser i det politiske liv, der tør tale åbent om
disse ting«.
Men Sverige har lige været igennem en hidsig valgkamp, hvor der virkelig
blev diskuteret politik. Det er rigtigt, at flygtninge og indvandrere ikke
var noget stort tema, men kan forklaringen ikke være, at svenskerne bare
ikke mener, at debatten om indvandrere er så interessant, som vi mener i
Danmark?
»Det er en mulighed. Men mediefolk er procentuelt kun en meget lille del af
den svenske befolkning. De svenskere, jeg har talt med i forbindelse med
bogen, er brændende optaget af disse problemer. Journalister og mediefolk,
jeg har været i kontakt med, har imidlertid ikke haft lyst til at udtale sig
til min bog, fordi det kunne skade deres karrierer at blive sat i
forbindelse med ’den danske diskurs’, som en formulerede det«.
Men der er dog flere eksempler på det stik modsatte i Sverige. Niklas
Orrenius, journalist ved Sydsvenskan, skrev sidste år en harmdirrende bog –
’Jag är inte rabiat. Jag äter pizza’ – om dæmoniseringen af
Sverigedemokraterna. Hvad siger du til det?
»Det er rigtigt, at der er ved at ske noget. Bare i løbet af det år, jeg
brugte på at lave bogen, er der sket noget. Der er tegn på, at Sverige med
små skridt er på vej til at blive et normalt europæisk land, hvor
journalister, intellektuelle og andre blander sig i debatten som
indvandrerkritiske stemmer«.
Men hvor langt skal vi ud – skal vi derud, hvor man skal forbeholde sig
retten til at sige, at muslimer voldtager deres egne børn, før man kan sige,
at man har en fri og indvandrerkritisk debat i et land?
»Hvis man siger det, skal man jo kunne dokumentere det, og det er jeg ikke
rigtig klar over, om Lars Hedegaard er lykkedes med endnu«.
Så det er dokumentation, der er forudsætningen for en fri og
indvandrerkritisk debat?
»Ja. Jeg mener dog ikke, man skal forbyde de ytringer, man ikke kan
dokumentere. Men hvis man ikke har dokumentationen i orden, kan man jo ikke
blive taget alvorligt i en seriøs politisk debat«.
Vil du beskrive Sverigedemokraternas politiske ytringer i den seneste
valgkamp som veldokumenterede?
»Det tager jeg ikke stilling til. Sverigedemokraterna er et politisk parti, og
politiske partier har det med at lyve. Alle partier klipper en hæl og hugger
en tå«.
Men du mener alligevel, at svenskerne har et godt grundlag at være
indvandrerkritiske på?
Jeg har bestræbt mig på at se så meget af landet som muligt og tale med så mange mennesker som muligt
Mikael Jalving
»Ja absolut, vi taler om en hundredtusindtallig indvandring af mennesker i
løbet af de seneste 30 år. De lever i dag i ghettoer uden for Stockholm,
Göteborg og Malmø, behøver ikke tale svensk, går i skoler, hvor irakere,
marokkanere eller jugoslaver er altdominerende, og lever i stort mål af
offentlig forsørgelse. De er overrepræsenterede i statistikkerne inden for
alle sociale kategorier: kriminalitet, bistand, førtidspension,
sygemeldinger. Så dokumentationen fejler ikke noget«.
Jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig over din vinkel. Hvis det
var mig, der skulle skrive en aktuel portrætbog om Sverige, havde jeg nu nok
valgt at fokusere på tidens brændende politiske spørgsmål, den svenske
mirakeløkonomi. Det handler bogen ikke så meget om?
»Nej, men der er da nogle afsnit, der handler om den økonomiske udvikling, så
det er ikke, fordi jeg ikke beskæftiger mig med det. Der er også mange
afsnit, der handler om svensk historie og om svensk mentalitet i al
almindelighed, så bogen kommer vidt omkring«.
Din bog er en slags pendant til den svenske journalist Lena Sundströms bog
om Danmark (’Världens lyckligasta folk – en bok om Danmark’, 2009), der
skosede danskerne for at være intolerante racister. Hvad synes du om den bog?
»Den handler jo ikke om Danmark, den handler om Dansk Folkeparti, om Lena
Sundström på Nørrebro og hendes sine steder humoristiske tilgang til
Danmark«.
LÆS OGSÅSvensk portræt af Danmark er
uhyggeligt
Hun skrev bogen for at advare om danske tilstande …
»Ja, det er også et meget fint journalistisk greb. Men hun opholder sig på
Nørrebro og forholder sig næsten udelukkende til Dansk Folkeparti og dermed
en begrænset del af det danske vælgerkorps. Jeg føler mig slet ikke ramt.
Det er kun en lille flig af Danmark, Sundströms bog handler om«.
Men er det ikke også kun en lille flig af Sverige, din bog handler om?
»Nej, det synes jeg jo ikke. Bogen rummer lange historiske passager om
stormagtstid, Nobel, adelens betydning i landet, internationalismen,
utopierne osv. Hertil kommer, at Sverige er et stort land, og jeg har
bestræbt mig på at se så meget af landet som muligt og tale med så mange
mennesker som muligt«.
Se også
- Turbovækst hos de svenske Taleban-feminister 04. mar 00.01
- Debatbog om Sverige drager konklusioner i kikset gonzostil 03. mar 11.50
- »Kære bror Sverige, fej for din egen dør først« 01. mar 10.18
- Svensk portræt af Danmark er uhyggeligt 25. aug 11.18
- TV Sådan er Danmark set med svenske øjne 04. dec 17.43
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Animeret Gummi-Tarzan opfylder alle mirakelønsker
ibyen anbefaler
-
16. maj. 2012 KL. 22.25 Biografen Gummi T (3D-animation)
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
-
13. maj 00.01
-
12. maj 00.01
-
11. maj 00.01
-
10. maj 00.01
-
09. maj 00.01
-
08. maj 00.01
-
07. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
16. maj 22.11
-
16. maj 22.05
-
16. maj 22.05
-
16. maj 21.08
-
16. maj 17.35
-
16. maj 15.47
-
16. maj 15.07
-
16. maj 13.17
-
16. maj 12.19
-
15. maj 23.30
- › Se flere
Seneste Skriv
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
-
08. maj 09.14
-
06. maj 11.00
-
05. maj 20.30
-
03. maj 21.29
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
-
13. maj 00.01
-
12. maj 00.01
-
11. maj 00.01
-
10. maj 00.01
-
09. maj 00.01
-
08. maj 00.01
-
07. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
16. maj 14.01
-
16. maj 18.27
-
16. maj 09.44
-
16. maj 00.01
-
15. maj 22.43
-
12. maj 10.00
-
16. maj 09.11
-
16. maj 00.01
-
15. maj 20.49
-
15. maj 22.29
Mest læst i går
-
12. maj 10.00
-
15. maj 10.13
-
15. maj 14.44
-
15. maj 07.43
-
14. maj 20.22
-
14. maj 15.44
-
14. maj 12.41
-
15. maj 00.01
-
13. maj 14.23
-
13. maj 10.00
3 dåser grøn te - bland selv
Bland en pakke med stk. 3 grønne teer efter eget valg - vælg mellem Grøn Blomsterte, Grøn Gunpowder te og Sencha Citron / Ingefær te, klik her fra at se mere...
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 213 kr.
Alm. pris 250 kr
|
|
Pluspris 300 kr.
Alm. pris 380 kr
|
|
Pluspris 175 kr.
Alm. pris 200 kr
|
|
















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR