Nina Søndergaard

Nina Søndergaard, f. 1979, blogger på prosexfeminisme.dk, historiker og medstifter af Seksualpolitisk Forum.

Der blæser nye vinde i den hjemlige ligestillingsdebat.

En ny generation af fremadstormende blå feminister og liberale debattører er trætte af de venstreorienterede feministers dominans i kønsdebatten.

Nu skal det være nok med trusler om forbud, øremærkning og kvoter, siger de. Og hvad er der egentlig så galt med at være husmor?

Politiken lader fire borgerlige feminister komme til orde. Dette er det fjerde og sidste interview i debatserien.

Nina Søndergaard - hvad betyder det at være borgerlig feminist?

»Jeg definerer mig ikke som borgerlig feminist, men som prosexfeminist. Det betyder frihed og retten til selvbestemmelse, og det er desværre super vigtigt stadigvæk at sige igen og igen, at kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop. Det er hendes egen seksualitet, også hvis hun vil være sexarbejder eller pornomodel, det skal samfundet ikke blande sig i«.

Det er altid nemt at finde ud af, hvad borgerlige feminister er imod, men hvad er I FOR?

»Det er et godt spørgsmål, og jeg synes også, det er irriterende at være hende brokkerøven. Det bliver en defensiv position, vi indtager. Jeg er rent konkret FOR sexarbejderrettigheder, jeg vil til enhver tid kæmpe for kvinders selvbestemmelsesret til at bruge deres krop til, hvad de synes. Om det er sexarbejde eller at få ti børn. Jeg har det virkelig skidt med kvoter, kriminalisering af prostitution og barsel til mænd. Det er at fratage kvinders egen ret til at forvalte deres krop og liv. Det bliver til at slå folk oven i hovedet med én udgave af det gode liv. Det er meget problematisk, at man har taget de typisk mandlige succeskriterier til sig som f.eks. en bestyrelsespost.«.

Så du går ikke ind for at lovgive mænd på barsel?

»Der er jeg lidt mere vaklende, i den forstand at jeg synes, det er skide irriterende, at jeg f.eks. bliver fravalgt som arbejdskraft, fordi jeg er en kvinde i den fødedygtige alder, og en kommende arbejdsgiver ser en omvandrende barsel og besvær i mig. Hvorimod en mand, der vælger at få et barn, måske tager to uger derhjemme, og det er jo som at have en forkølet medarbejder. Det er urimeligt. Men jeg har ikke et mere fornuftigt bud, end at det er hele det økonomiske grundlag for at få børn, der bliver lidt uheldigt og skævvredet. I andre lande får man et skattefradrag, når man får børn i stedet for børnechecks. Det er problematisk med institutionen ægteskab, der fastholder kvinder i udearbejde og ret hårdt hjemmearbejde«.

Skal vi have et ligestillingsstop?

»Godt spørgsmål. Jeg opfatter ligestillingsdebatten som endnu en maskulinisering af kvinder og et meget bestemt bud på, hvordan ’det gode kvindeliv’ ser ud. Det synes jeg sgu er for snæver en definition. Rent formelt har vi jo ligestilling, vil jeg sige som forræderisk feminist i samspil med Ligestillingsministeriet. Vi har jo opnået retten til at gå i skole og arbejde og arve og fået børnepasningsmuligheder. Alle de tekniske forhindringer, som stadig gælder rigtig mange af denne her verdens kvinder, er der jo ikke længere herhjemme. Så ja, det er virkelig småting, vi er ude i. Undtagen med sexarbejderne«.

I taler ofte sexarbejdernes sag, hvorfor er den så vigtig?

»Jeg vil som feminist ikke finde mig i at blive betragtet som for dum til at træffe et eget valg som f.eks. at blive sexarbejder. Jeg skal ikke takke nogen som helst myndighed for at få frataget en erhvervsmulighed med henvisning til mit køn! Det kan simpelthen ikke passe. Det er ikke, fordi jeg vil propagandere for sexarbejderne, for jeg synes, det fylder meget i debatten, og jeg er ikke sexarbejder selv, men jeg vil ikke finde mig i, at en magtelite skal fortælle mig, at jeg er for dum, og umyndiggøre mig«.

To be or not – husmor?

»Hvis folk vælger det, skal de have lov til det, det kan jeg ikke se ned på. Omvendt gider jeg så heller ikke høre på den der glorificering, som mange borgerlige kører af husmoderen. Det kan jeg ikke snuppe. Det er overhovedet ikke en årtusindårig og ’naturlig’ tradition. Så konkluderende: Det er okay, at andre vil være det, jeg gider bare ikke«.