Søren Søltoft Holmboe, har vi ligestilling i Danmark? »Jeg mener, at vi har opnået fuld ligestilling, når en mand kan blive ligestillingsminister. Nu er det den politiske korrekthed, der er definerende for, hvordan kønskampen kæmpes, og der er en konsensus om, at det er i orden med love, der favoriserer kvinder. Men kvinderne er gode nok til at klare sig uden, og derfor tilgodeser kønskampen ikke længere kvinder, men fremstiller dem som ofre«. Har kønnene da lige muligheder? »Ja, det har de. Alle mennesker i Danmark har lige muligheder, vi er det mest lige land i verden!«. Så kvindeundertrykkelsen er historie? »Ja, helt ærligt. Der var nok også mandlige ansøgere til dit job, men du fik det alligevel. Ikke fordi du er kvinde, men fordi du var kompetent. Vi har ikke brug for kvoter, for kvinderne er ikke ofre«. Der er jo ikke så mange kvindelige ledere? »De manglende kvindelige ledere er et resultat af, at der ikke er særligt mange kvinder, der søger dem. Jeg tror, at mange kvinder ville være oprigtigt kede af, hvis der skulle lovgives for at få dem ind i ledelserne. Rekruttering skal ske udelukkende ud fra kompetencer, ikke køn, og det kan man jo ikke opnå med kvoter«. Har mænd været gode til det historisk?
»Mænd er ikke bedre til det, end kvinder er. Der har bare været en lang tradition for, at det var mændene, der sad på chefgangen og røg cigarer. Så kom kønskampen og bragte det på dagsordenen, og i dag bliver ingen afvist på grund af deres køn«. Hvad med de kvinder, der føler, at deres karriere bliver hæmmet, fordi de har været på barsel? »Der er lige så mange eksempler på kvinder, der ikke bliver hæmmet af deres barsel. De kvinder, der vil have en karriere, lægger en plan. Nogle kvinder lever for deres karriere og får ikke børn. Andre træffer et andet valg«. Mener du, at kvinder skal vælge mellem børn eller karriere? »Nej, det kan sagtens kombineres. Jeg har selv tre børn, og det har da også været hårdt. Det er lige så svært for mænd som for kvinder. Der er jo mange ting ved børn, der holder en tilbage i ens karriere, men vi har mange ordninger, der muliggør, at man både kan gøre karriere og have en familie«. Alligevel har du sagt, at forslag som barselsregler og sygedagsregler, der skal sikre en mere ligelig fordeling af opgaverne mellem kønnene, steriliserer mændene? »Jeg mener, at magten tages ud af hjemmet og puttes ind i Folketinget, når jeg som mand og far ikke længere selv kan beslutte, om jeg vil blive hjemme, hvis mit barn er sygt. Det får mig til at føle mig steriliseret, når diskussionerne tages ud af familien, fordi staten tager over«. Hvad nu, hvis ikke familien selv kan blive enige om at dele, men det altid er mor, der skal passe? »Så har de et ægteskabeligt problem, men det er ikke statens opgave at løse det. Vi skal passe på, at målet ikke bliver at få skabt ét køn i lighedens navn, hvor den ene skal være ked af det, hvis den anden er det, for ’ellers er vi ikke lige’. Det bør være op til individet at definere, hvordan man vil leve«.
