Annonce
Debat 29. jun. 2011 KL. 14.27

Juraprofessor: Ny udlændingeregel er meningsløs

Ny lovtekst er yderst tvetunget, mener Ole Espersen.

fakta


Ole Espersen er formand for retssikkerhedsfonden, professor, dr.jur.

Han er tidligere politiker og justitsminister for Socialdemokraterne.

Regeringen har foreslået og Folketinget netop vedtaget en ny regel i udlændingeloven, hvorefter en udlænding skal udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for straks at udvise den pågældende efter nærmere opregnede paragraffer, fordi dette »med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«.

ARTIKELFolketinget har vedtaget kritiseret udlændingelov

Dette er en bemærkelsesværdig nydannelse inden for lovgivningspraksis.

Det, der står, er jo i virkeligheden, at selv om en udvisning efter de flestes opfattelse ville være i strid med en international forpligtelse, som f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så skal dommeren beslutte udvisningen, hvis det ikke ligefrem med »sikkerhed« kan siges, at dette ville være i strid med vore pligter.

Hvad hvis dommeren er af den opfattelse, at noget »efter alt at dømme« formentlig er i strid med vore forpligtelser? Så skal han udvise, fordi det jo ikke er ensbetydende med, at der foreligger sikkerhed for, at denne handling er lovstridig.

Det kan også være, at han føler, at en international domstol med stor sandsynlighed ville konstatere, at der forelå en handling i strid med den internationale forpligtelse. Men hvis han ikke tør overbevise sig selv om, at der er tale om noget, der »med sikkerhed« er af denne karakter, så skal der ske udvisning.

Sagt i korthed: Der skelnes nu i dansk lovgivning mellem det, der (blot) er i strid med internationale forpligtelser, og det, der med sikkerhed er i strid med internationale forpligtelser.

Når man tager i betragtning, hvor vagt udformet internationale forpligtelser undertiden er, og hvor tilfældigt det er, om der foreligger en helt ensartet praksis, som modsvarer det tilfælde, der nu er til bedømmelse, må man sige, at lovgivningsmagten har udøvet en ringe vejledning.

Nu nøjes man med at fastslå, at man ikke »med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«.

Ole Espersen

Eller man kan vel også sige: For at vise håndfasthed og fremstå som robust (det moderne lovsprog) har man bevæget sig ind på et område, der sproglig set ikke blot halter, men er meningsløst. Lad os se på, hvordan regeringen nærmere beskriver betydningen af den formulering, jeg lige har omtalt.

I regeringens bemærkninger til lovforslaget står følgende:

»Efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager således være, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Lovforslaget ændrer ikke ved, at de internationale forpligtelser altid skal overholdes, og det vil også i tilfælde, hvor der kan være usikkerhed om rækkevidden af internationale forpligtelser, være op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, under henvisning til, at lovgivers udtrykkelige ønske er, at udvisning skal i ske videst muligt omfang«.

Dette er yderst tvetungede og modstridende udtalelser. Efter loven skal der ske udvisning, hvis udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med vore internationale forpligtelser. Men er udvisningen i strid med vore forpligtelser, men uden med sikkerhed at være det, må der ikke ske udvisning.

Stakkels domstole, stakkels advokater og stakkels enkeltpersoner, og for hvem der på dette grundlag skal træffe fatale afgørelse.

Og stakkels folketingsflertal (endda et meget stort et), som af grunde, om hvilke vi kun tør gisne, har tilladt sig at aflevere den slags tekster som et bidrag til lov og ret i vort land.

Danmark har i årtierne efter Anden Verdenskrig helt op til årtusindskiftet sat en ære i at overholde internationale forpligtelser på loyal vis.

Nu nøjes man med at fastslå, at man ikke »med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

19. maj. KL. 20.37
Distance. Det er altafgørende at opretholde en professionel distance til det område og de mennesker, man ønsker at hjælpe. Ellers kan det forhindre, at man hjælper optimalt. Tegning: Per Marquard Otzen.

Taler Børnerådets formand sin egen eller børnenes sag?

»Lisbeth Zornig Andersen bruger sit formandskab som løftestang for sin egen sag«.

18. maj. KL. 15.04
Tegning: Roald Als

Venstrefløjen har overladt debatten til højrefløjens intellektuelle

Nævn tre centrum-venstre-intellektuelle, der præger den politiske debat i dag.

18. maj. KL. 13.12
Ammedebat. »Her tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame, der er helt bevidst om, hvad hun vil, og hvornår hun vil det«, skriver jordemoderstuderende. - Foto: Thomas Borberg (modelfoto)

Amning er da ikke perverst

Tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame.

18. maj. KL. 09.27
Valg? Regeringens finanslov for 2013 kan godt stemmes hjem med Enhedslisten, men at regere landet efter sit grundlag, kan regeringen ikke. - Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ender Thornings reformplan i valg?

Uden Løkke vil regeringens finanslov for 2013 være uden reformer.

17. maj. KL. 23.50
Foto: MYDSKE PETER

Hvornår skal de rigeste til lommerne?

Hvis alle skal bidrage, mangler der noget i regeringens 2020-plan.

17. maj. KL. 00.01
fejlet. Helle Thorning-Schimdt har forspildt muligheden for at være brobygger i EU. - Foto: THIERRY CHARLIER/AP

Thornings EU-formandskab er slået fejl

Statsministeren har hverken ideologisk eller politisk formået at slå igennem på europæisk...

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

22. maj. KL. 00.01 Tolle lege

Det sker
Havnespot. Nogle af de bedste solsteder i København findes langs havnen. Her er det Toldbodens Grillbar. - Foto: Mathias Christensen
22. maj. KL. 12.02

Guide: Københavns bedste havnespots

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning